|
Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!
I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.
I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 26.000 civile (heraf 11.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.
Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.
Israel har siden 7/10 kastet 50.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.
Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 15 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).
FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.
FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.
Israel + USA + EU = Folkemord
Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada
Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.
|
National Iranian Oil Company (NIOC) er Irans nationale olieselskab.
Det blev grundlagt i 1951, da regeringen Mossadeq nationaliserede den britiske
oliekonsession, der havde tilhørt Anglo-Iranian - senere British Petroleum (BP).
Efter kuppet mod Mossadeq blev forholdet mellem Iran og international olieindustri
genstand for nye forhandlinger. Løsningen blev, at NIOC beholdt ejendomsretten
til olien, men der blev dannet et konsortium af de otte største
vestlige olieselskaber, BP, Shell, Mobil, Exxon, Chevron, Gulf, Texaco og CFP. Dette
betød, at britisk olieindustri mistede sin tidligere eneret på iransk olie. I stedet kom
nordamerikanske interesser stærkt ind i billedet. Konsortiet producerede olien for NIOC,
som så solgte den videre til konsortiets medlemmer. Denne løsning gav Iran og NIOC
omtrent samme fordeling af indtægterne, som den der allerede var gennemført i Saudi Arabien - nemlig 50-50. Løsningen indebar også, at
kontrollen over olieproduktionen og planlægningen lå i konsortiet, ikke hos NIOC.
Senere i 50- og 60'erne indgik NIOC flere kontrakter om deltagelse og tjenester med
andre vestlige olieselskaber - overvejende vesteuropæiske statsselskaber og mindre
nordamerikanske olieselskaber. Dette gav Iran og NIOC en højere indtægtsandel - ca. 75 %
- og mere direkte kontrol med olieproduktionen. Ved at konsortiet dominerede
olieproduktionen, var Irans og NIOCs styring af virksomheden begrænset. F.eks. blev
produktionens omfang, eftersøgningsvirksomhed og investeringer bestemt af konsortiet. I
60'erne var der tilløb til konflikt mellem Iran-NIOC og konsortiet om omfanget af
produktionen.
I 1973 nationaliserede Iran olieproduktionen, men på en måde der næppe truede
vestlige olieinteresser. Konsortiet blev omdannet til et tjenesteselskab, Iran Oil Service
Company, som under opsyn af NIOC skulle stå for den tekniske styring.
Konsortieselskaberne skulle frem til 1993 have adgang til olien på næsten uforandrede
økonomiske vilkår. I praksis har nationaliseringen i 1973 haft ringe virkning på
forholdet mellem Iran og vestlig olieindustri, eller på NIOCs mulighed for at kontrollere
olieproduktionen.
Efter revolutionen i Iran i foråret 1979 blev de sidste rester af konsortiet opløst,
og NIOC spiller den centrale rolle i Irans olieindustri - også som markedsfører af
landets olie.
Ø.No.