Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Norge
Organisation  .  Bevægelser  .  Arbejderbevægelsen  .  Strejker
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 10.833
: :
Mælkestrejken i Norge
Lovens kværn malede hurtigt den dag undtagelsestilstanden blev erklæret. Allerede samme aften blev to dødsdomme eksekveret.

Mælkestrejken og undtagelsestilstanden i Oslo er vigtige omdrejningspunkter i besættelsestidens og arbejderbevægelsens historie i Norge. Mælkestrejken varede fra den 8. til 9. september 1941, undtagelsestilstanden fra den 10. til 16. september 1941. Leveforholdene for arbejdsfolk var meget dårlige i 1941. I forhold til priserne var lønningerne så lave, at det var kritisk for mange familier. Utilfredsheden var stor.

Mælkeforsyningerne var af stor betydning. På arbejdspladserne var det normalt, at arbejderne kunne købe en liter mælk om dagen. I begyndelsen af august meddelte aviserne, at mælkerationering var nært forestående. Literflasken blev reduceret til en halv liter. Mandag den 8. september blev der så ikke leveret mælk til virksomhederne. Da dette gik op for arbejderne på Akers mekaniske Værksted - kun de tyske arbejdere og nogle få norske fik mælk - forlod de arbejdspladsen ved frokosttid; Kun nogle få blev tilbage. Af samme årsag blev arbejdet nedlagt på Nylands værksted, på Skabo jernbanevognsfabrik, på Christiania Spigerværk og andre steder. Dagen efter - den 9. september 1941 - spredte strejken sig yderligere. Ifølge en tysk rapport til 53 virksomheder - blandt disse de største jernvirksomheder i Oslo - og desuden til en række mindre arbejdspladser. Også tekstilfabrikker, skofabrikker m.m. standsede. 20-30.000 arbejdere - måske flere - var i strejke.

Et tillidsmandsmøde i Folkets Hus om aftenen den 9. september besluttede, at arbejdet skulle genoptages dagen efter. Men samtidig foretog tyskerne omfattende arrestationer af faglige tillidsmænd og klubbestyrelsesmedlemmer. Hele LO's sekretariat blev efterhånden arresteret. Rolf Wickstrøm, klubformand på Skabo, og Viggo Hansteen, LO's juridiske konsulent, var blandt dem der blev taget. En tysk politirapport fra den 10. september fortæller, at 120 personer var arresteret indtil da. Arrestationerne fortsatte i dagene der fulgte.

Onsdag den 10. september udstedte Terboven sin «Forføjning» om, at «den civile undtagelsestilstand» var erklæret samme dag fra kl. 5 og indtil videre for Oslo og Aker politidistrikter - Oslo, Aker, Asker og Bærum. Samtidig blev der udsendt en «Kundgørelse» undertegnet af Der Höhere SS- und Polizeiführer Nord, Rediess, om undtagelsestilstandens indhold. De som brød bestemmelserne, ville blive stillet for en standret.

I løbet af dagen trådte standretten sammen og dømte 6 af de arresterede. Fehlis, chef for Sipo-SD i Norge, var rettens formand. Gestapochefen, dr. Knab, var anklager. Retten var en farce. Terboven havde på forhånd besluttet at foretage de to henrettelser.

Hansteen og Wickstrøm blev dømt til døden, fire arbejdere fik fra ti år til livsvarigt tugthus. De to dødsdømte blev henrettet klokken 18.38 samme dag på Østre Skytterlags bane på Stig i det daværende Aker, nu Oslo. De blev begravet i hemmelighed i skoven samme sted og først fundet efter krigen. Henrettelsesspecialisten Oscar Hans forestod drabene. Dagen efter afsagdes én dødsdom og tre tugthusdomme. Dødsdommen mod Ludvik Buland formand for Norsk Jernbaneforbund og midlertidig næstformand i LO, blev forvandlet til livsvarigt tugthus. Fredag afsagdes fem nye tugthusdomme, og lørdag to dødsdomme og ti tugthusdomme. Dødsdommene mod tillidsmand ved Lilleborg fabrikker, Harry Vestli, og formand i Jern og Metall, Josef Larsson, blev forvandlet til livsvarigt. Buland og Vestli omkom senere i fangenskab i Tyskland.

Også en række andre kendte og ukendte personer blev arresteret. Nogle for brud på bestemmelsen om portforbud, andre for angiveligt at have modarbejdet forføjningen om undtagelsestilstand. Flere hundrede blev fængslet. I Grinifængsel øgedes fangetallet på fem dage med 217. En række organisationer blev «nyordnede», dvs. fik NS ledelse eller blev opløst. LO fik NS formanden Odd Fossum indsat af tyskerne, Arbejdsgiverforeningens bestyrelse blev afsat, Universitetets rektor og flere professorer blev arresteret, ligeså politimester Welhaven i Oslo. Radioerne var i august samme år blevet beslaglagt i enkelte dele af landet - jødernes allerede i maj 1940. Nu blev de inddraget over hele Norge med undtagelse af NS medlemmer. Nazificeringen blev stærkt intensiveret - specielt i organisationslivet.

Undtagelsestilstanden blev ophævet klokken 5 den 16. september. Tyskernes voldsomme reaktion skyldtes ikke blot mælkestrejken. Der havde været en række arbejdsnedlæggelser og demonstrationer i løbet af 1941 - de fleste af kort varighed, hel- eller halvdags strejker, og som regel af ringe omfang. Undtagelserne var 9. april og 1. maj samt 17. maj på Verven i Horten og 30. juli på Kaldnes mekaniske værksted i Tønsberg (800 mand). Det var tilfælde af passiv modstand og slow-down-aktioner på Wehrmacht-arbejdspladser.

I september nægtede havnearbejderne at arbejde på overtid i Oslo, Drammen og andre steder. Den 30. juni havde LO sekretariatet sendt et skarpt brev til Terboven med krav om øjeblikkelige lønforhandlinger og løsladelse af arresterede tillidsmænd. På tysk side blev brevet opfattet som et ultimatum. Terboven sigtede mod et drastisk modtræk, og forberedte dette, bl.a. ved en forordning af 31. juli 1941 om «den civile undtagelsestilstand».

«Civil» undtagelsestilstand var et nyt begreb, som Terboven da indførte. Standretten skulle bl.a. kunne dømme folk til døden ved skydning på stedet for at have forstyrret arbejdsfreden. Fra 3. til 6. september 1941 var Reinhard Heydrich - chef for Reichssicherheitshauptamt (RSHA) i Berlin - hos Terboven i Oslo for at drøfte situationen og «de nødvendige forholdsregler», særligt mod fagbevægelsen. Mælkestrejken blev anvendt som påskud for at igangsætte forordningen om civil undtagelsestilstand den 10. september. Strejken var da i virkeligheden ovre.

H.P.


Litteratur

A. Skar: Fagorganisasjonen under okkupasjonen, Oslo 1949.
M. Skodvin: Det store fremmestøt, i S. Steen (red.): Norges Krig, bd. 2, Oslo 1948.
Th. Chr. Wyller: Nyordning og modstand, Oslo 1958.