Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Nordamerika  .  USA
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Sociologi
    .  Humaniora  .  Filosofi
     .  Psykologi
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Psykologi
Læst af: 48.040
: :
Mead, Georg Herbert
Georg Mead
Georg Mead

Mead (1863-1931), nordamerikansk filosof og socialpsykolog. Georg Herbert Mead studerede filosofi og psykologi i USA og Tyskland og arbejdede som professor i filosofi ved Universitetet i Chicago.

Under stærk påvirkning fra Darwin og Hegel er Mead optaget af udvikling. Hans perspektiv er ikke menneskets artshistoriske udvikling, men dets udvikling fra biologisk individ til samfundsindivid. Meads mest originale bidrag er hans detaljerede analyse af hvordan individets bevidsthed om sig selv bliver gjort mulig gennem socialisering.

Meads synspunkt er, at det at have holdninger til sig selv og andre er adfærdsformer, som kun er blevet mulige ved, at mennesket socialiseres. Mead stiller spørgsmålet om, hvordan mennesket kan udvikle bevidsthed om sig selv, og han tager udgangspunkt i, at et af kendetegnene ved denne selvbevidsthed er, at mennesket kan betragte sig selv på samme tid - både som objekt og som subjekt. For at kunne gøre dette forudsætter det, at man kan spille andres rolle. Man ser på sig selv, som andre ser på en selv.

For at kunne spille andres rolle forudsættes kommunikation. Kommunikation med andre tager udgangspunkt i det der er fælles for os: Sproget og udtrykkene, som kan opfattes på samme måde af en selv og af andre. Mennesket er det væsen, der har evnen til at spille roller. I spil er denne rolle blevet generaliseret. Rollespillet har som grundlag, at man forventer, at de andre der deltager i spillet, spiller de samme roller eller følger spillets regler. Dette regelsæt kalder Mead «den generaliserede anden».

Et fænomen som bevidsthed bliver ifølge Meads analyse ikke indre egenskaber ved individet, men er baseret på forholdet mellem individet og miljøet, i menneskets sociale handlinger. Gennem dets handlinger genskaber individet samfundet for sig selv. Men ikke bare genskaber det og tilegner det sig samfundet. Det er også individet, der skaber og forandrer samfundet og dermed også sig selv. I denne analyse er ligheden med Marx tydelig, selv om Marx ikke foretog en så detaljeret analyse af dialektikken mellem individet og samfundet. I spørgsmålet om samfundsforandring er forskellen til Marx imidlertid tydelig. Mead har ringe forståelse for samfundets politiske og økonomiske sider. Mead vil skabe den nødvendige forandring gennem uddannelse, sociale reformer og videnskab. I uddannelsen skal individet lære at forstå andre, i videnskaben skal de nye ideer opstå, som gennem deres indbyggede fornuft vil overbevise samfundets medlemmer om, at sociale reformer er nødvendige og nyttige. Mead publicerede ikke særligt meget i sin levetid. Kun nogle få artikler var tilgængelige. Efter hans død blev notater, upublicerede artikler og forelæsninger samlet af hans elever og udgivet som fire bøger: «Bevidsthed, ego og samfund», «Tankeretninger i det nittende århundrede», «Handlingens filosofi» og «Det nærværendes filosofi». Det er således blevet Meads skæbne, at de der har benyttet ham, har benyttet brudstykker og løsrevne begreber. Dette har været mest typisk indenfor sociologien, hvor hans indflydelse har været størst. For den generelle psykologi har han ikke haft større betydning, og hans påvirkning af socialpsykologien er overvejende foregået indirekte via sociologien.

De største lighedspunkter med Meads problemstillinger og analysemetoder finder vi der, hvor påvirkningen fra Mead overhovedet ikke har været til stede. Ligheden mellem Mead og Piagets og Werners udviklingspsykologi er påfaldende. Lighedspunkterne er ligeledes mange med Husserl, Sartre og Merleau-Ponty og også den senere Wittgenstein.

R.L.