Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Ufaglært arbejde
   .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker
    .  Fagligt  .  Fagforeningsformand
Ideologi  .  Socialistisk  .  Reformistisk  .  Socialdemokrati
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 32.774
: :
Lyngsie, M.C.
Left
Rocks
2024-04-17 05:34

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

M.C. Lyngsie
M.C. Lyngsie
(Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA)

Lyngsie (1864-1931), dansk socialdemokratisk fagforeningsleder. Som arbejdsmand meldte han sig i 1880'erne ind i Socialdemokratiet, blev aktiv agitator for partiet og mistede derfor hurtigt sit arbejde på hærens patronfabrik. I 1891 blev han formand for et københavnsk arbejdsmandsforbund, som hurtigt kom ind i stærk vækst. I 1896-97 var han drivende kraft i oprettelsen af det kooperative mejeri Enigheden, som han blev formand for, og i 1897 var han en af de drivende kræfter bag oprettelsen af Dansk Arbejdsmandsforbund (DAF), hvorved alle ufaglærte mænd blev samlet i et forbund.

Gennem en ofte aggressiv faglig politik vandt han betydelige sejre for arbejdsmændene. Men denne politik bragte ham også ofte på kollisionskurs med resten af bevægelsen. Under den store konflikt i 1925 kom han i et voldsomt modsætningsforhold til De samvirkende Fagforbund (DsF, senere LO), da han imod landsorganisationens ønske iværksatte en omfattende transportarbejderstrejke (se Arbejdskonflikter i Danmark). DAF tabte konflikten, men inden da havde Lyngsie meldt forbundet ud af DsF, og det kom først ind igen i 1929.

Hans konsekvente forsvar for de ufaglærtes interesser bragte ham også på kollisionskurs med de faglærte forbund og ofte med resten af partiet. Trods dette modsætningsforhold bekæmpede han dog samtidig indædt både syndikalismen og kommunismen.

Ved siden af sin faglige indsats for specialarbejderne sad han i ledelsen af DsF og Socialdemokratiet. I 1898-1906 sad han i Folketinget og fra 1925 i Landstinget. Men hans største indsats lå ikke på det parlamentariske område.

A.J.