Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Frankrig
Arbejde  .  Kultur  .  Kommunikation  .  Massekommunikation  .  Film
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 31.638
: :
Lumière, Louis
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Louis Lumière
Louis Lumière

Lumière (1864-1948), fransk foregangsmand indenfor filmkunsten. Louis Lumière var søn af Antoine Lumière, som på 1870'erne grundlagde en fabrik for fotografisk materiale. Sammen med broderen August overtog han fabrikken i 1882 og gjorde den til en af de ledende indenfor branchen i Europa. I august 1894 begyndte fabrikken med produktionen af 35 mm film for at konkurrere med Edison. Denne fotografiske papirfilm blev hovedsagelig benyttet til Edisons kinetoskober.

Lumière udviklede et kombineret optagelses- og fremvisningsapparat, som viste billeder på lærred for et stort publikum. Opfindelsen fik i 1895 patentbeskrivelsen Le Cinematograph. To måneder tidligere havde Lumière optaget sin første film: «La sortie des usines Lumière à Lyon» (På vej ud af Lumièrefabrikkene i Lyon). Denne første demonstrationsfilm blev også en slags reklamefilm for fabrikken.

Lumière viste sin film første gang den 22. marts 1895 i «Selskabet til fremme af den nationale industri». Senere samme år blev denne og andre film vist for et overrasket og henrykt publikum af fagfolk, som egentlig skulle studere udviklingen indenfor farvefotografi.

Den første offentlige filmforevisning fandt sted i Lumières regi den 28. december 1895 i Paris. For at opfindelsen hurtigt kunne blive en sensation, var de inviterede gæster nøje udplukket og både prisen og informationen om forestillingen var klart beregnet på den højere middelklasse. Forevisningerne blev hurtigt uhyre populære og profitable. Programmer på mellem 20 og 30 minutter blev kørt non stop mellem klokken 10 om formiddagen og 2 om natten.

Fra 1895 lavede Lumière ca. 40 film. De fleste korte og reportageprægede hvor billedernes bevægelighed var vigtigere end indholdet. De mest kendte er «La sortie du port» (På vej ud af havnen), «La mer» (Havet), «L'arrivée d'un train en gare» (Tog kommer in på stationen), «Le repas de bébé» (Spædbarnet mades) og den første arrangerede farce «L'arroseur arrosé» (Gartneren vandes), som skulle indlede Lumières produktion af korte farcer. Lumièrefamilien ansatte i løbet af 1896 en række fotografer, som med egne film lancerede opfindelsen i Europa, Rusland, USA og Indien. For at filmen skulle få høj kulturel status, blev der bevidst lagt vægt på optagelse af og specielle forevisninger for kejsere og monarker. Den samtidige udvikling indenfor filmforevisningen i England og Tyskland blev mødt med hård konkurrence fra Lumière. I ordinære filmhistoriske oversigtsværker florerer anekdoter om hvordan den samtidige Georges Méliès, som udviklede fantasi- og trickfilm, blev advaret af Lumière, da han ville købe opfindelsen. Dette bør ses som et tegn på, at filmindustrien var etableret, og at det kapitalistiske konkurrencesystem havde fundet sig et nyt område.

J. E. H.

Litteratur

R. Waldekranz: Så föddes filmen - ett massemediums uppkomst och genombrott, Stockholm 1976.