Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Norge
Organisation  .  Kulturorganisering  .  Aviser
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Maoisme
    .  Reformistisk  .  Folkesocialistisk
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 28.503
: :
Klassekampen
Left
Rocks
2024-02-23 06:05
2024-02-22 06:16

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Se også: Klassekamp

Den norske avis Klassekampen startede som månedsavis i februar 1969. Klassekampen var samtidig navnet på Norges kommunistiske Ungdomsforbunds organ, hvor Eugène Olaussen var den mest kendte redaktør. Klassekampen blev startet samtidig med, at striden i Sosialistisk Folkeparti tilspidsede sig. Klassekampen blev talerør for ungdomsorganisationen SUF, som brød ud af SF.

I januar 1973 gik avisen over til ugentlig udgivelse, og blev omtrent samtidig det formelle hovedorgan for det nystiftede AKP (m-l). Fra januar 1976 udkom avisen to gange ugentligt frem til 1. april 1977, da den gik over til at blive dagblad. Redaktører har været Anders Andersen og Finn Aasheim, Sigurd Allern, Finn Sjue og Egil Fossum.

Forside af Klassekampen efter 1. maj urolighederne i Oslo 1979.

Bag udgivelsen af den norske venstrefløjs eneste dagblad i 1970'erne lå der en enorm indsats fra partiets medlemmer og sympatisører, som f.eks. indsamlede store pengebeløb til driften. Til den største investering - rotationspressen - blev der indsamlet flere millioner. Oplaget øgedes fra ca. 2.000 i 1969 til omkring 15.000 i 1978 - ifølge avisens egne oplysninger. Den store salgsindsats og de høje indsamlingstal udsprang delvis af, at alle medlemmerne måtte yde maksimalt, men det skyldtes også en glødende iver i medlemsmassen for netop denne opgave.

Avisens redaktionelle profil fulgte i 70'erne i hovedtrækkene ml-bevægelsens politik og de dertil hørende linieskift. Når centralkomiteens parole var bredt samarbejde, omfavnede Klassekampen tidligere modstandere, for atter at skælde dem eftertrykkeligt ud, når partilinien blev ændret. Klassekampen har i norsk sammenhæng udmærket sig ved en brutal debatform og ved udfald mod politiske modstandere, ofte iblandet udskældning og personchikane.

Indholdsmæssigt var avisen på sit højdepunkt under strejkebølgen i midten af 1970'erne. Den bragte bl.a. meget stof, som få andre aviser fik frem. Men informationsværdien og sandhedsindholdet i det politiske stof har aldrig været avisens stærke side. Størst betydning har den haft som ml-bevægelsens mobiliseringsredskab. Ved flere anledninger har også enkeltstående «afsløringer» og kulturdebatter været interessante. Men som følge af den stadig mere problematiske kinesiske inden- og udenrigspolitik fra midten af 70'erne og Klassekampens forsvar for denne, gav avisen sine læsere et stadig mere usammenhængende verdensbillede. I den udstrækning avisen i den periode bevarede en form for helhedssyn, var det begrænset til kampen mod Sovjetunionen.

I den første tid som dagblad var avisens emnevalg delvis præget af lange partiudredninger fra AKP og det kinesiske kommunistparti: Ret uaktuel og med tendenser til sekterisme, opsummerede redaktionen efter nogle måneder situationen. I begyndelsen af 1978 skete der en markant forandring, da Egil Fossum overtog posten som redaktør efter Finn Sjue. Avisen blev mere varieret og letlæst. Med en mere åben debatform, meget ikke-politisk stof, professionel middagsavis-udstyr, mange farver, korte artikler og nyhedsnotitser forsøgte avisen at blive mere end blot læsernes korrektiv- og supplementsorgan. Det skulle ikke længere være nødvendigt at læse andre aviser end Klassekampen. Den målsætning blev imidlertid opgivet igen i begyndelsen af 1979, da avisen var kommet ind i en meget alvorlig økonomisk krise og måtte reducere sidetallet. De økonomiske problemer hang også sammen med ml-bevægelsens generelle stagnation.

Oprettelsen og driften af Klassekampen uden statslig støtte, med et net af «arbejderkorrespondenter», lave redaktionelle lønninger, store kraftanstrengelser i salgsarbejdet og dybe indhug i medlemmernes tegnebøger, blev tidligt et symbol på AKP's organisationssucces. Den blev den stolte fane, som partiet kunne fremvise overfor den venstrefløj, den engang var udsprunget af. Men efterhånden må avisarbejdet have taget det meste af bevægelsens kræfter. I løbet af 1977 og især 1978 var det næsten kun gennem avisudgivelsen, at partiet lod høre fra sig, og når det mobiliserede sine medlemmer, var det oftest til nye indsamlinger for at holde Klassekampen gående. Meget af den politik avisen i øvrigt formidlede kunne næppe længere regnes til venstrefløjen, eftersom den blev præget af en stadig mere forsonende holdning til USA-imperialismen.

S.Han.