Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 23.906
: :
Irrigation
Left
Rocks
2023-11-27 19:13

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Irrigation betyder kunstig vanding af jorden for at forbedre planteproduktionen. Dels kan der være tale om at øge én høst, dels give muligheder for flere årlige afgrøder. Irrigation er muligvis lige så gammel som agerbruget selv. Det har længe været i brug i store dele af verden: Over 4 000 år i Egypten og Babylon.

Den almindeligste irrigationsmetode er at opsamle og opdæmme flodvand i store damme. I Sydøstasien benyttes såkaldte «tanks», som kan betjene én eller flere landbrugsenheder. I mange dele af verden benyttes brønde, som enten er gravet eller boret. I Vestasien er kareze-vanding udbredt. Det er udgravede skakter og tunneller som leder grundvandet ud til oaser i lavereliggende områder.

Ofte kræver irrigation, at vandet må hæves. Fra gammelt tid har man anvendt vippestativ med hævearm, persisk hjul med en kæde af krukker, eller en enkel beholder som fyldes med vand og trækkes op af mennesker eller dyr. I den senere tid er mekaniske pumper blevet stadig mere almindelige. Disse kombineres ofte med et forlænget rørsystem, som leder vandet ud og overrisler planterne. Man kan også lade vandet flyde gennem åbne kanaler og enten sætte hele marken under vand (risdyrkning) eller lede vandet i furerne til rodplanter - grøntsager, kartofler o.l.

Man regner med, at ca. 13 % af alt ågerjord i verden er irrigeret. Kina står for ca. 2 % af dette og resten af Asien for en tilsvarende del. Oplysninger fra Kina tyder på, at der siden revolutionen er gjort store fremskridt med kunstvanding, og Ten Shi ørkenen langs den kinesiske mur, er gjort frugtbar ved at 200 nye indsøer er blevet skabt. I løbet af de første 11 år efter revolutionen skabte kineserne - hovedsagelig ved håndkraft - kunstige søer til deres irrigationsanlæg og flyttede i den forbindelse jordmasser svarende til udgravningen af to Panamakanaler. Sådanne anlæg kombineret med kraftforsyningsanlæg er  i de senere år også blevet bygget i bl.a. Indien, Pakistan og Egypten. Ved hjælp af moderne maskiner og store investeringer, er ørkenområder også gjort frugtbare i USA, Australien og det tidligere Sovjetunionen.

Udbygningen af irrigationsanlæg medfører både sociale, økonomiske og naturmæssige problemer. I klassedelte samfund i udviklingslandene ses der tendenser til, at irrigationsanlæg gør den gamle overklasse rigere og favoriserer de nye kapitalstærke jordejere.

Irrigationsanlæg skaber ofte udviklingsmuligheder for vandafhængige parasitter og øger udbredelsen af malaria, schistosomiasis og leversygdomme. Anlæggene kan også føre til forsumpning og øgning af saltindholdet i jorden. Alt naturligt vand indeholder små mængder salt, som ved fordampning gennem planter eller direkte, afsættes og ophobes i den irrigerede jord (Se Aralsøen). På længere sigt ødelægges dyrkningsmulighederne, med mindre man har overskudsvand til rådighed, som kan anvendes til udskyldning af salt gennem afvanding. Men afvanding kræver i de fleste tilfælde dyre pumpeanlæg og bliver derfor sjældent brugt af den enkelte, private bonde.

Reguleringsdæmninger har ofte en begrænset levetid pga. opslamning. Generelt medfører irrigation ved brøndboring og mekaniske pumper en fare for sænkning af grundvandspejlet og tørlægning. Dette er sket mange steder i Indien - specielt i kølvandet på den grønne revolution. Endnu værre er det gået i Bangladesh, hvor boringen af brønde over de sidste 20 år har medført en massiv udvaskning af arsenik, der truer 15 millioners liv.

J.Hå.

Litteratur

M. Falkmark og G. Lindh: «Vatten åt en svältande värld», Stockholm 1975.