Gothaprogrammet var det handlingsprogram, som blev vedtaget på kongressen i Gotha i 1875, hvor de to tyske socialistpartier blev samlet til et. Den ene organisation holdt sig til Ferdinand Lassalles statssocialistiske syn, mens den anden overvejende var et marxistisk parti. Forslaget til handlingsprogram bar præg af Lassalles synspunkter, og både Marx og Engels reagerede skarpt på indholdet. Marx skrev en «Kritik af Gothaprogrammet», der cirkulerede privat hos nogle få socialistledere. Det blev først optrykt i 1891. I denne kritik finder vi nogle af Marx' mest præcise formuleringer om proletariatets diktatur og om forskellen mellem den lavere og den højere form for socialisme. Hovedindholdet i Marx' kritik var, at programmet var moralistisk og paternalistisk; At det ville gennemføre abstrakte lighedsidealer ovenfra i stedet for at tage udgangspunkt i arbejderklassens egen kamp på et givent historisk tidspunkt. Arbejdet med samlingskongressen var imidlertid kommet for langt til, at denne kritik kunne tages til følge, og Marx gav modstræbende afkald på at lade den blive offentlig kendt. Det viste sig, at det nye parti alligevel blev domineret af den marxistiske gruppering, og Gothaprogrammet blev aldrig noget vigtigt ideologisk stridsspørgsmål. Alligevel blev programmet bevaret som partiets platform helt frem til 1891, da det blev afløst af Erfurtprogrammet. Årsagen var, at Bismarcks antisocialistlove der var i kraft fra 1878 til 1890, gjorde det umuligt for partiet at sammenkalde til en kongres, som kunne revidere programmet.

J.E.