Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Folkesuverænitet

Ideen om folkesuverænitet drejer sig om, hvordan politisk magt skal legitimeres (se Legitimering). Teorien om folkesuverænitet går ud på, at magt kun kan udøves legitimt, hvis den på en eller anden måde har sit udspring i folket. Modstykket til denne teori er kongedømmet af Guds nåde, hvor politisk magt er givet af Gud.

Ideen om folkesuverænitet blev derfor skabt som en mod-ideologi til enevældets teori om, at al magt blev legitimeret af Gud.

Folkesuverænitetstanken blev en af de første gange udtrykt politisk i den amerikanske forfatning fra 1787. «Vi, De forenede Staters folk, opretter denne forfatning» hedder det i indledningen.

Ideen om folkesuverænitet var en del af idégrundlaget for den franske revolution. I den franske forfatning af 1791 står der i indledningen: «Ophavet til al suverænitet er efter sit væsen hos folket».Folkesuveræniteten blev en af hjørnestenene i det borgerlige demokrati.

Den filosof, som mere end nogen anden forbindes med ideen om folkesuverænitet, er Jean-Jacques Rousseau, som begrundede folkesuveræniteten naturretlig. Rousseau tog udgangspunkt i, hvad han kaldte almenviljen, som ikke nødvendigvis er summen af de enkelte individers vilje. Almenviljen kan opfattes som den egentlige folkevilje. Det blev ikke forklaret, hvordan man institutionelt skulle sikre, at almenviljen kom til udtryk. Men ét var sikkert, mente Rousseau, almenviljen lod sig ikke repræsentere. Rousseau blev dermed en stærk kritiker af det repræsentative system, det system som mere end noget andet er blevet legitimeret ud fra folkesuveræniteten.

Teorien om folkesuveræniteten kan udover at blive betragtet som en begrundelse af magt, også anvendes i en beskrivelse af magtforhold. Og overført til den politiske hverdag bliver folkesuveræniteten et noget uklart begreb. Det kan tolkes på mange måder. Folkesuverænitetens mest umiddelbare udtryk er folkeafstemning. Og forsvarerne af folkeafstemning refererer netop til folkesuveræniteten: det repræsentative system forfalsker folkeviljen.

Ser vi bort fra Schweiz, bliver folkeafstemning kun meget lidt benyttet. Tanken om folkesuverænitet har først og fremmest fået sit udtryk gennem det repræsentative demokrati. Nu kan der være forskellige forbindelseslinier mellem magtens udøvere, repræsentanterne, og magtens folkelige kilde, vælgerne. For at nævne to yderpunkter: skal den valgte repræsentant være en udsending, som står i et konstant ansvars- og afhængighedsforhold til vælgerne, eller skal repræsentanten følge sin egen samvittighed og overbevisning uden at skelne til vælgernes mening? (se Repræsentation).

Hvad der lægges i begrebet folkevilje, er ikke entydigt. Her er mindst to opfattelser. På den ene side har vi den folkevilje, som faktisk kan konstateres, f.eks. den som kommer til udtryk ved valg og meningsmålinger, og på den anden side det, som gerne kaldes den egentlig folkevilje, hvor der påstås at være samhørighed mellem folkets vilje og folkets vel. Hvad der er den egentlig folkevilje, afgøres med henvisning til en udenforliggende norm, som f.eks. arbejderklassens objektive interesser, eller kort og godt ved at henvise til fornuften.

T. Bj.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 40.668