Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Demos

Demos
Elmegade 27, kld.
2200 København N

Tlf. 3535 1212

Internet: www.demos.dk
EMail:
demos@demos.dk

Demos, (af græsk, folket), dansk antiracistisk og antiimperialistisk organisation.

Idéen til Demos opstod i 1968, da et par historiestuderende ønskede at udgive Hobsbawms bog om den industrielle revolution. For at udgive dette omfattende værk, måtte de både have et forlag og en rimelig driftskapital.

Forlaget Demos blev oprettet, og for at skaffe driftskapital udgav man først Newfields bog «Profeterne». Da det viste sig, at et forlag af denne slags åbenbart havde en fremtid for sig, besluttede man sig for at forsøge at inddrage flere mennesker i arbejdet.

Man overtalte en række enkeltpersoner på venstrefløjen og nogle organisationer til at tegne aktier. Den 25. september 1969 kunne man holde stiftende generalforsamling i forlaget Demos A/S. I 1975 blev aktieselskabet omdannet til et anpartsselskab.

De mennesker der stod bag oprettelsen af Demos havde næsten alle en tilknytning til De Danske Vietnamkomiteer (DDV). Det fremgår af selskabets formålsparagraf, at Demos i sit arbejde og gennem sine anpartshavere har en principiel tilknytning til De Danske Vietnamkomiteer.

Demos' historiske rødder er altså 1960'ernes største politiske bevægelse, Vietnambevægelsen. USA's nederlag i Vietnam og vietnamesernes endegyldige sejr i 1975 medførte en svækkelse af imperialismen i den tredje verden og rejste samtidig nye problemer for venstrefløjen i de imperialistiske lande.

I takt med udviklingen af den økonomiske verdenskrise siden starten af 70'erne er der sket et markant opsving for højrefløjen i disse lande. Et opsving, der har resultater for samfundet på alle områder: indkomstpolitik og korporative kriseløsningsmodeller, tiltagende undertrykkelse af venstrefløjen på arbejdspladserne, i uddannelsessystemet, massemedierne m.v.

Foreløbig har ingen af de initiativer, der er blevet taget for at sætte ind over for den tiltagende højredrejning, været i stand til at dæmme op for højrebølgen. Demos ser det derfor som en central opgave i samarbejde med andre bevægelser at være med til at bekæmpe højredrejningen på alle områder i samfundet.

For at løse denne opgave udgiver forlaget Demos bøger og plader. Forlaget distribuerer samtidig bøger og plader fra alternative forlag i indland og udland. Endelig står Demos bag forskellige politiske arrangementer, møder, koncerter osv. og har en butik med et stort udvalg af socialistisk og antiimperialistisk litteratur og musik fra mange lande.

Den politiske og økonomiske udvikling sætter hele tiden nye opgaver for Demos. Ansvaret for at løse disse opgaver påhviler anpartshaverne, bestyrelsen og andre aktivister.

Det er Demos' generalforsamling, der en gang om året udstikker retningslinier for forlagets udgivelsespolitik. og øvrige aktiviteter. På generalforsamlingen har hver anpartshaver 1 stemme, uanset hvor stor en anpartskapital, der er tegnet. Nye anpartshavere skal godkendes at selskabets bestyrelse. Man har valgt disse regler for at sikre, at forlagets politiske linie altid har solid opbakning i hele anpartshaverkredsen. Der udbetales ikke dividende af anparterne. Ligesom i ethvert andet anpartsselskab vælger generalforsamlingen en bestyrelse, som skal forestå de daglige forretninger i perioden mellem to generalforsamlinger. Hver tredie måned afholdes desuden fællesmøder, hvor anpartshaverne diskuterer og reviderer forlagets politiske aktiviteter.

Siden slutningen af 1980'erne har foreningens arbejde været koncentreret om kortlægning og dokumentation af den yderste danske og udenlandske højrefløjs aktiviteter. Ved specielle lejligheder - som under PET skandalen i 1998 - udgiver organisationen desuden særskrifter. Den udgiver desuden Demos Nyhedsbrev med 4 numre årligt.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 18/8 2003

Læst af: 28.784