Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Haniyeh, Ismail

Ismail Haniyeh. Palæstinensisk premierminister fra 2006 og Hamas øverste leder fra 2017. Efter 7. oktober 2023 henrettede den israelske besættelsesmagt 33 af hans familiemedlemmer de i juli 2024 henrettede ham selv.

Ismail Abd al-Salah Ahmad Haniyeh (1962-2024), palæstinensisk politiker. Haniyeh blev født i al-Shati flygtningelejren i Gaza 29. januar 1962. Hans forældre var fra Ashkelon i det israelsk besatte Palæstina, hvorfra de blev fordrevet under Nakba i 1948 sammen med 7-800.000 andre palæstinensere. Gaza var på dette tidspunkt kontrolleret af Egypten, men under Israels erobringskrig i juni 1967 blev det erobret af den zionistiske stat. Haniyeh og hans familie levede nu under zionistisk besættelse.

Haniyeh fik en BA i arabisk litteratur fra det Islamiske Universitet i Gaza i 1987. Samme år udbrød den første Intifada i protest mod besættelsesmagten. Allerede i 1985-86 var han formand for Studenterrådet som repræsentant for det Muslimske Broderskab. Haniyeh gik nu ind i Hamas, der var dannet ud fra det Muslimske Broderskab og deltog i protesterne mod besættelsesmagten. Terrorstaten gav ham i 1987 en kortere fængselsstraf. I 1988 blev han atter arresteret og nu sendt 6 måneder i fængsel. Den straf blev fulgt af en straf på 3 år i 1989.

Da Haniyeh blev løsladt af terrorstaten i 1992 blev han sammen med Hamas lederne Abdel-Aziz al-Rantissi, Mahmoud Zahhar, Aziz Duwaik og 400 løsladte aktivister sendt i eksil i Libanon. De fik ophold i Marj al-Zahour i det sydlige Libanon, men 1 år senere fik Haniyeh lov til at vende tilbage til Gaza, hvor han blev rektor for det Islamiske Universitet.

I 1997 løslod terrorstaten Hamas' leder, den blinde sheikh Ahmed Yassin. Haniyeh blev nu udnævnt til at lede Yassins kontor i Gaza. Israelsk sabotage af Oslofredsprocessen udløste i september 2000 den anden Intifada mod besættelsesmagten. Takket være hans tætte forhold til sheikh Yassin og terrorstatens løbende henrettelse af andre Hamas ledere, fik han en stadig mere central placering i Hamas, og besættelsesmagten forsøgte også at henrette ham ved flere målrettede angreb. I 2003 blev han lettere såret under et af disse israelske terrorangreb.

Hamas vandt i januar 2006 valget til det palæstinensiske parlament PNC. Vesten har et stærkt negativt forhold til demokrati - når det ikke er dets kandidater der bliver valgt - og valgte derfor at nægte at anerkende valget. Alligevel anerkendte det palæstinensiske selvstyre PNA i første omgang valgsejren, og Haniyeh blev indsat som premierminister i Palæstina den 29. marts 2006.

Vesten og terrorstaten begyndte nu at straffe selvstyret økonomisk. Israel tilbageholdt månedlige betalinger på 50 mio. US$ til selvstyret, der var betaling for eksport fra Palæstina. Altså retmæssigt palæstinensiske midler, som besættelsesmagten nu stjal - i strid med Osloaftalen. Samtidig indstillede USA og EU sin financiering af selvstyret.

Efter Hamas' valgsejr og regeringsdannelse sendte Haniyeh et brev til USA's præsident George W. Bush, hvor han opfordrede USA til at indgå i direkte forhandlinger med Palæstinas folkevalgte regering. Han tilbød samtidig en langvarig våbenhvile med Israel, en anerkendelse af en palæstinensisk stat indenfor 1967 grænserne og opfordrede USA til at indstille sin internationale boykot af Palæstina, som iflg. ham blot ville fremme vold og kaos. USA svarede aldrig på henvendelsen og fortsatte sin sabotage af Palæstina. Brevet var i virkeligheden Hamas' første de-facto anerkendelse af den zionistiske stat.

I august 2006 arresterede besættelsesmagten næsten en fjerdedel af de palæstinensiske parlamentsmedlemmer og ministre. I december forbød besættelsesmagten Haniyeh at vende tilbage til Gaza via grænseovergangen til Egypten i Rafah efter dennes første udlandsrejse. Sikkerhedsstyrker loyale mod præsident Abbas forsøgte at hindre Haniyehs indrejse, men efter ildkamp vendte Haniyeh tilbage. Flere blev såret. Hændelsen var en understregning af besættelsesmagtens og Vestens sabotage af den politiske proces i Palæstina. Målet var at skabe splittelse. Besættelsesmagten havde på dette tidspunkt indført total blokade af Gaza via luft, land og vand.

For at løse konflikten mellem Fatah og Hamas, blev de to parter i februar 2007 enige om at danne en samlingsregering med Haniyeh som premierminister og med en række Fatah medlemmer på andre ministerposter. Den blev indsat i marts. Det var hverken i besættelsesmagtens eller Vestens interesse, og de saboterede derfor aftalen. De tilbød Fatah hele magten, hvis partiet væltede Hamas. I juni gik Fatahs militser militært til angreb på Hamas i Gaza, men de endte med at blive nedkæmpet. Tilsvarende angreb fandt sted på Vestbredden. Fatah præsident Mahmoud Abbas forsøgte derefter at begå statskup ved at indsætte sin egen Fatah regering. Splittelsen var ikke blot politisk, men også geografisk. Vestbredden blev nu styret af Abbas' kupregering, mens Hamas fortsat havde regeringsmagten i Gaza med Haniyeh som premierminister.

I marts 2008 underskrev Fatah og Hamas en forsoningsaftale i Yemen, men også den blev saboteret af besættelsesmagten og Vesten. Præsident Abbas' sikkerhedsstyrker arresterede flere hundrede Hamas medlemmer på Vestbredden, og aftalen var dermed lagt i graven.

I december 2008 til januar 2009 gennemførte terrorstaten omfattende angreb på Gaza, der kostede over 1400 palæstinensere livet. I kølvandet på massakrene henrettede Hamas snesevis af kollaboratører, der havde samarbejdet med Israel om udpegning af mål i Gaza. Der var mange medlemmer af Fatah imellem.

Det arabiske forår i 2011 bragte bl.a. den egyptiske militærdiktator Hosni Mubarak til fald. Han var USA's og Israels mand i Egypten. I juni 2012 vandt lederen af det Muslimske Broderskab, Mohamed Morsi præsidentvalget. Broderskabet var nært knyttet til Hamas. De havde det samme religiøse, sociale og politiske udgangspunkt. Under Morsi var der derfor udsigt til, at Egypten ville åbne grænsen til Gaza. Det fik Israel, USA og det egyptiske militær sat en stopper for, da de i juli 2013 fjernede Morsi ved et militærkup og indsatte militærdiktatoren Abdel Fattah el-Sisi.

I april 2014 indledte Fatah og Hamas nye forsoningsforhandlinger, der kulminerede i dannelsen af en forsoningsregering i juni. Regeringen fik præsident Abbas som leder og politisk uafhængige ministre. Men de fleste ministre var overvejende loyale overfor Fatah. Hamas var derfor forfordelt. Regeringen blev derfor ikke godkendt af det palæstinensiske parlament PLC og blev i juni 2015 opløst. Abbas omdannede derefter regeringen uden konsultation med Hamas, der derfor fordømte omdannelsen. I oktober 2016 lavede Hamas sin egen omdannelse og gjorde de-facto sine viceministre til ny regering i Gaza. Skridtet var godkendt af det juridiske kontor i PLC. Forsoningsregeringen var de-facto død, men afgik først formelt ved døden i april 2019.

Israel reagerede på oprettelsen af forsoningsregeringen i juni 2014 ved at indlede ny krig mod Gaza i juli-august. Den kostede over 2300 palæstinensere livet.

For at være i sikkerhed for besættelsesmagtens konstante angreb på Hamas, flyttede Haniyeh i 2016 til Qatar. I 2017 blev Haniyeh formand for Hamas' Politbureau og dermed organisationens øverste leder. En post han overtog fra Khaled Mashal. Samme år ændrede Hamas sit politiske grundlag til at acceptere oprettelsen af en palæstinensisk stat indenfor 1967 grænserne - dvs. en de-facto anerkendelse af staten Israel. Trump regimet svarede i 2018 igen ved at sætte Haniyeh på sin liste over «globale terrorister». Hverken USA eller Israel ønskede fred.

I august 2020 mødtes Abbas og Haniyeh og fordømte i en fælleserklæring USA's såkaldte «Abraham Accords», der skulle normalisere forholdet mellem terrorstaten og den arabiske verden. UAE, Marokko og Bahrain underskrev denne aftale, hvor de anerkendte Israel, afskrev retten til en palæstinensisk stat og fik økonomisk bistand fra USA.

7. oktober 2023 angreb Hamas militære gren, Qasam brigaderne Israels militær i det sydlige israelsk besatte Palæstina. Det blev startskuddet på besættelsesmagtens folkemord i Gaza. Angrebet var meget populært i den palæstinensiske befolkning. Det afspejlede sig i, at 58% af palæstinenserne ved en meningsundersøgelse i september 2023 ville have stemt på Haniyeh, hvis der havde været afholdt præsidentvalg. Kun 37% ville have stemt på Abbas. I december var Haniyehs føring øget til 78% mod 16% til Abbas. Det er dog interessant, at begge kandidater ville være blevet slået af Marwan Barghouti, der da havde siddet som politisk fange i 20 år i en israelsk koncentrationslejr. Det var også forklaringen på, at besættelsesmagten under ingen omstændigheder ville løslade den populære Barghouti.

Efter indledningen af Israels folkemord i Gaza i 2023, var Haniyeh Hamas' hovedforhandler i forhandlingerne om våbenhvile og udveksling af fanger og gidsler. Forhandlingerne fandt sted indirekte i Qatar. Men terrorstaten var grundlæggende hverken villig til fred eller til udveksling af fanger, og den fik af Vesten uhindret lov til at fortsætte folkemordet. Israels sabotage af processen blev understreget af dens løbende udryddelse af Haniyehs familie i Gaza. I oktober 2023  henrettede besættelsesmagten 14 medlemmer af hans familie ved et målrettet missilangreb på familiens hus i Gaza City. I november henrettede besættelsesmagten 2 af hans børnebørn. I april 2024 blev 3 af hans sønner og 4 børnebørn henrettet, da besættelsesmagten beskød deres bil med en raket. I juni henrettede besættelsesmagten 10 af hans familiemedlemmer, deriblandt hans 80 årige søster Zahr Abdel Salam Haniyeh.

Den 31. juli 2024 kom turen til Haniyeh selv. Han var i Tehran, inviteret til at overvære indsættelsen af den nye iranske præsident Masoud Pezeshkian. Terrorstaten benyttede lejligheden til at skyde et missil ind i det hus, hvor Haniyeh boede under indsættelsen. Han blev bisat dagen efter i Tehran, hvorefter hans lig blev fløjet til Qatar, hvor han blev begravet.

I november 2024 udstedte ICC arrestordre mod Haniyeh for «krigsforbrydelser». Lidt sent eftersom terrorstaten allerede havde henrettet ham. ICC mente, at denne arrestordre ville skabe balance i udstedelsen af arrestordrer mod de egentlige krigsforbrydere, terrorstatens premierminister Netanyahu og krigsminister Gallant. Men Vesten anerkender ikke «balance». USA udstedte sanktioner mod ICC og regimer i Europa forstærkede deres sabotage af den internationale krigsforbryderdomstol.

Som yderligere en understregning af, at terrorstaten ikke ønsker fred, bombede den i august 2025 Hamas' hovedkvarter i Qatar for at henrette Hamas' nye forhandlingsteam.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 11/11 2025

Læst af: 753