Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Jørgensen, Jørgen Peder Laurids

Jørgen Peder Laurids Jørgensen (1888-1974), radikal dansk undervisningsminister, lokalpolitiker og landmand.

Jørgensen blev født på forældrenes gård ved Roskilde. Familien tilhørte den grundtvigske kreds på egnen. Han blev sendt på Vallekilde Højskole 1906-07 og forblev hele sit liv forankret i det grundtvigske miljøs livssyn og skolesyn. I 1910-11 gik han på Tune Landboskole og arbejdede derefter ved landbruget både i Skotland og Tyskland for derefter at blive dansk landmand på sin fødeegn.

I 1920 blev han medlem af Det radikale Venstre, var aktiv i det lokale politiske liv og foreningsliv og blev i 1929 indvalgt i Folketinget hvor han sad til 1960. Han var formand for den Radikale folketingsgruppe 1945-57 og undervisningsminister 1935-42 og igen 1957-61. På denne post tog han en række initiativer der på forskellig vis udbyggede og demokratiserede det danske skolesystem. De centrale initiativer var 1937-loven for folkeskolen, ungdomsskoleloven og lovene for højskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler fra 1941-42, folkeskoleloven fra 1958 og ungdoms og aftenskoleloven af 1961.

Med 37-loven blev den eksamensfri mellemskole oprettet, timetallet og fagkredsen i landsbyskolen hævet og muligheden åbnet for at danne skoleforbund og oprette centralskoler, således at de unge fra landdistrikterne fik de samme muligheder for at gå videre i realskolen og gymnasiet som byernes unge. Denne lov fik dog ikke den tilsigtede virkning på grund af besættelsen. Lovgivningen fra 1941-42 medførte mulighed for gratis undervisning af unge ufaglærte - fortrinsvis på aftenskole - og forbedrede forhold for højskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler. Med folkeskoleloven fra 1958 blev folkeskolen i by og land ligestillet, og både eksamensmellemskolen og den eksamensfri mellemskole nedlagt. Vejen til gymnasiet var nu åben for alle uanset bopæl og skulle gå over to klasser i realskolen. Gymnasiets undervisning blev samtidig nyordnet. Jørgensens intention om en udelt og fælles folkeskole i land og by til og med 7. klasse som han havde arbejdet for i det tværpolitiske såkaldte Askovudvalg, blev dog ikke gennemført. Loven åbnede mulighed for en mild deling. Den uddelte folkeskole blev imidlertid i løbet af nogle år gennemført i praksis, godt støttet af den undervisningsvejledning for folkeskolen der fulgte loven i 1960: Den blå betænkning. Endelig blev det frivillige oplysnings- og fritidsarbejde styrket økonomisk og organisatorisk med ungdoms- og aftenskoleloven af 1961. I den sammenhæng blev Ungdommens Uddannelsesfond også tilført større midler.

Jørgensen tog desuden en række utraditionelle initiativer, der alle udsprang af hans grundtvigske overbevisning om folkelige, nationale og politiske bevægelsers betydning. Han ophævede f. eks. i 1938 bestemmelsen om, at dansk skulle være undervisningssprog på Færøerne, og han afsluttede den gamle strid mellem Island og Danmark om hvorvidt de islandske håndskrifter skulle tilbageføres til Island. Det blev de fra 1971. Med oprettelsen af Nordens folkelige Akademi i Kungsälv i Sverige var det hensigten at virkeliggøre Grundtvigs planer fra 1838 om Skolen i Soer.

E.N.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Pædagogik

Sidst ajourført: 2/10 2005

Læst af: 23.135