Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Kosygin, Aleksej Nikolajevitj
Aleksej Kosygin |
Aleksej Nikolajevitj Kosygin (1904-80), sovjetisk kommunistisk politiker, formand for landets ministerråd.
Kosygin blev født i Leningrad som søn af en drejer, og deltog allerede som 15 årig i revolutionskampene som soldat i den Røde Hær. I 1921-24 studerede han ved Leningrads tekniske Højskole, og i de efterfølgende 5 år arbejdede han i Irkutsk i kooperative virksomheder og organisationer. Efter arbejdet i Sibirien vendte han tilbage til Leningrad, hvor han frem til 1935 gennemførte en uddannelse til tekstilingeniør. I 1937-38 var han direktør for et spinderi i byen, hvorefter han blev inddraget i det politiske arbejde.
Kosygin var blevet medlem af kommunistpartiet (SUKP) i 1927, og blev fra slutningen af 1930'erne en af de hovedansvarlige for udviklingen af tekstilindustrien og den øvrige letindustri i Sovjetunionen. I 1939 blev han således udnævnt til folkekommissær (minister) for tekstilindustrien, og året efter til næstformand for Folkekommissærernes Råd. En post han besad frem til 1946, samtidig med at han i 1943-46 stod i spidsen for regeringen i den største af sovjetrepublikkerne . Rusland. I 1948 indvalgtes han i partiets politbureau, og samme år blev han først unionsfinansminister og senere - frem til 1953 - minister for letindustrien.
Kort før Stalins død blev han imidlertid fjernet fra politbureauet, og trådte derefter i baggrunden. Først i 1957 blev han atter udpeget til medlem af det øverste partiorgan og medlem af ministerrådet. Selv om han i 1960 blev udnævnt til første viceministerpræsident, bevarede han dog en vis afstand til Khrustsjov, og efter dennes fald i 1964 overtog han posten som ministerpræsident. Lige som partiets nye generalsekretær Bresjnev tilhørte han en ny generation af ledere i Sovjetunionen. Han var en effektiv teknokrat, der var mere interesseret i at få sit job gjort end i politisk intrige og fantasiflugt.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2003
Læst af: 24.477