Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Haase, Hugo

Hugo Haase (1863-1919), tysk venstresocialdemokrat. Som advokat i Königsberg (senere Kaliningrad) i 1890-1911 blev Haase kendt som forsvarer for arbejdere, socialdemokratiske funktionærer og journalister. Bl.a. forsvarede han Karl Liebknecht for rigsretten i 1907. I 1894 blev han som den første socialdemokrat indvalgt i Königsbergs kommunalbestyrelse. I 1897-1907 og 1912-18 var han medlem af den tyske rigsdag, hvor han i 1912-15 var en af de to formænd for den socialdemokratiske gruppe, samtidig med at han i 1911-16 stod i spidsen for partiet.

Haase hørte til på partiets venstrefløj, hvilket bl.a. kom til udtryk i hans protest mod regeringens og partiets krigspolitik. Uenigheden førte til, at han i 1917 deltog i dannelsen af Tysklands Uafhængige Socialdemokratiske Parti (USPD). Han var formand for USPD fra stiftelsen til sin død, men han ønskede i modsætning til store dele af partiet et samarbejde med SPD. Under den revolutionære situation i 1918-19 var han således sammen med SPD's formand Friedrich Ebert formand for regeringen - de Folkebefuldmægtigedes Råd. Da kommunistpartiet i 1918 var blevet dannet ved en afskalning fra USPD gik han ind for en sammenlægning af SPD og USPD. En sindsyg myrdede ham i 1919.

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2003

Læst af: 20.188