Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Drusere

Drusere, tilhængere af den drusiske religion i Mellemøsten. En religion med godt 700.000 tilhængere.

Den unge Fatimid Caliph af Egypten, al-Hâkim grundlagde i starten af det 10. århundrede e.v.t. den drusiske religion i Cairo. Derfra spredte den sig hurtigt over Mellemøsten med præsten al-Darazi, der gav religionen sit navn. Druserne kalder sig også Al-Mouahhidoun (arabisk: forenerne), fordi deres religion kombinerer elementer af islam, kristendommen samt græsk og hinduistisk filosofi.

Efter at sektens grundlægger var død, blev den forfulgt og forsvandt i Egypten, men fortsatte sit virke i Syrien. I 1043 blev tilgangen til religionen stoppet, og ingen fik derefter mulighed for at konvertere til den. Dette skete for ikke at provokere andre, ved at acceptere optagelsen af andre af en anden religion. Siden da udgjorde druserne et lukket samfund i de bjergrige egne omkring Hermon bjerget, de libanesiske bjerge, Golanhøjderne, Galilæa og Djebel. Druserne trådte frem som politisk kraft i bjergene under Emirene fra det 12. århundrede.

Emiren Fakhreddin II (1590-1635) anses i dag for at være den første libanesiske statsmand. Hans palads lå i centrum af Chouf at Deir-el-Qamar, en landsby der i dag overvejende er kristen. Fakhreddin II udstrakte sit rige over det område der i dag er Libanon og Galilæa, Og var i stand til at forsvare emiratets autonomi frem til det Osmanniske imperium, der brat bragte emiratet til fald. Han var velkendt for sin tolerance og opmuntrede også maronitiske kristne til at slå sig ned i Metn og Chouf.

Tingene begyndte at gå skævt under emiren Bechir II (1788-1840). En maronit der for at bevare sin egen magt fremprovokerede rivalisering blandt de større drusiske familier og støttede sin egen familie. Dette udløste religiøse konflikter der blev stadig værre, indtil de i 1860 kulminerede i borgerkrig. Mange drusere gik i eksil i det sydlige Syrien, i Djebel al- Arab - bedre kendt i dag som Djebel druserne. Et område hvor et lille antal af deres sekt over århundrederne havde slået sig ned. Druserne i dette område gik til angreb på franskmændene, fra 1922 hvor det franske Folkeforbunds mandat over området startede, til franskmændene i 1926 erobrede Suweida - hovedstaden i Djebel området.

I dag lever der mere end 350.000 drusere i Syrien, omkring 300.000 i Libanon, omkring 60.000 i Israel og 3-5.000 i Jordan.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 6/10 2003

Læst af: 31.775