Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Castelhano, Mario dos Santos

Mario dos Santos Castelhano (født i Lissabon, 31. maj 1886 - død i Tarrafal, 12. oktober 1940), portugisisk arbejderleder. Som 14 årig begyndte han at arbejde ved jernbanerne, og deltog i jernbanearbejdernes demonstrationer og strejker i 1911, 1918 og i 1920. Afskediget pga. af sin medvirken i  sidstnævnte. Fra det tidspunkt helligede han sig administrative opgaver i forskellige fagforbund, men hans hovedbeskæftigelse fra 1918 var koncentreret om organisatoriske aktiviteter og revolutionær agitation. Han var autodidakt og flere samtidige beskriver ham som begavet, modig, affattet, hensynsfuld, fleksibel, men fast af overbevisning. I 1920'erne deltog Castelhano i diverse møder og kongresser for jernbanearbejderne og blev valgt til leder. I sommeren 1926 bidrog han til at få reorganiseret af ledelsen af «Confederacao General do Trabalho», CGT, hvor han blev udnævnt til ansvarlig for det nye sekretariat og chefredaktør for dagbladet «A Batalha». Han fortsatte på posten som sekretær for CGT indtil 1933.

Efter oprørsforsøget i 1927, blev politiets undertrykkelse stadig voldsommere og CGT blev erklæret ulovligt. «A Batalha's» lokaler blev angrebet, Castelhano arresteret og deporteret til Angola. Han opholdt sig de næste 2 år i Vila Nova Seles; i september 1930 overførtes han til Azorerne og i april 1931 til Madeira, hvor han sluttede sig til de lokale beboeres oprør mod de portugisiske myndigheder, der først blev slået ned efter en omfattende militær intervention. Efter nederlaget indledte Castelhano en lang flugt mod Lissabon. I 1933 var Castelhano atter tilbage som medlem af CGT's ledelse og organiserede strejken den 18. januar 1934. Han havde ansvaret for kontakterne til de andre arbejderorganisationer og for den overordnede koordinering af strejken. Han arresteredes 3 dage før strejken indledtes, hvilket ikke forhindrede aktionen i at blive en delvis succes, der fremstår som det første eksempel på arbejdernes modstand mod fascisternes «Estado Novo», Den nye Stat. Ved en militær særdomstol idømtes han 16 års fængsel og landsforvisning. Han deporteredes i 1936 til Azorerne og i oktober 1936 overflyttet til KZ-lejren Tarrafal, på Cabo Verde. Alle politiske fanger anså ham for at være den naturlige leder, og Castelhano udfoldede i disse år en heftig aktivitet som politisk og ideologisk skribent, konsekvent loyal overfor den revolutionære syndikalisme.

Han døde i Tarrafal af en mavelidelse forårsaget af de elendige forhold i lejren. Den demokratiske republik Portugal, der oprettedes efter revolutionen den 25. april 1974 har post-humt tildelt ham «Orden de Libertad», frihedsmedaljen.

E.P.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2002

Læst af: 22.444