Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Sabra og Chatila

Den israelsk kontrollerede massakre kostede 3.000-3.500 palæstinensere livet.

Sabra og Chatila er to palæstinensiske flygtningelejre i Libanons hovedstad Beirut. Den 16. september 1982 blev de udsat for en blodig massakre af militser under den israelske hærs fulde kontrol. Ordren til massakren stammede fra Israels daværende krigsminister, Ariel Sharon. Han er siden februar 2001 landets premierminister.

Israel havde i sommeren 1982 invaderet Libanon. Formålet med invasionen var at drive palæstinenserne ud af landet, hvorfra de ifølge israelsk opfattelse drev terrorvirksomhed ind i Israel. Massakren i Sabra og Chatila blev gennemført af libanesiske styrker under ledelse af Eli Haqiba, der var chef for efterretningstjenesten Kata'ib. Torsdag den 16. september 1982 tidligt om morgenen blev der gennemført et højtstående møde. Fra israelsk side deltog general Amir Dawri, der var øverstkommanderende for de israelske styrker i Libanon. På dette møde blev opgaven overdraget til Eli Haqiba.

Stormen på de to palæstinensiske flygtningelejre begyndte allerede før solopgang samme morgen og fortsatte i ca. 56 timer. Den israelske hær omringede lejrede og gav alt den fornødne assistance til Kata'ib for at massakren kunne gennemføres. Det var også den israelske hær der affyrede lysraketter over lejrene, for at hindre palæstinensernes mulige flugt fra massakren. Og de børn, kvinder og gamle det faktisk lykkedes at flygte blev sendt tilbage i lejrene af israelske soldater for at møde deres skæbne. Journalister blev holdt udenfor lejrene af de israelske styrker. Blandt journalisterne var den danske Jørgen Flindt Pedersen.

Massakren på palæstinenserne blev i starten gennemført med knive for at begrænse støjen. Men om fredagen blev der desuden udstationeret snigskytter i Chatila lejren, der beskød alle civile i gaderne. Samme eftermiddag begyndte bødlerne at gå ind i husene hvor de skød mænd, kvinder og børn. Derefter blev husene sprunget i luften. Med tilladelse fra den israelske hær blev der ligeledes fredag eftermiddag ført nye forsyninger af ammunition ind i lejrene til Kata'ib styrkerne, og militsmændene blev erstattet af friske styrker.

Lørdag morgen den 18. september nåede massakrerne et klimaks. Flere tusinde indbyggere var da blevet dræbt. Nyheden om massakren begyndte samme formiddag at lække ud, da det lykkedes nogle kvinder og børn at flygte til Gaza hospitalet i Chatila lejren, hvor de fortalte lægerne, hvad der skete. Massakren fortsatte til lørdag middag. Omkring 3.000-3.500 flygtninge blev dræbt. De fleste kvinder, børn og gamle.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 36.438