Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Scheman, Naomi

Scheman (1946-), nordamerikansk professor i filosofi og kvindestudier ved Minnesota Universitet. Har foretaget hovedvægten af sine studier i analytisk filosofi, men er gået over i retning af postmodernismen, og taler om konstruktion af viden, privilegier og autoritet i forbindelse med køn. Hun kombinerer kvindeforskning med postmoderne kritik. I 1998 ansat i Gøteborg som gæsteforsker.

«Location» eller «placerethed» er et grundbegreb i hendes filosofi. Og dermed udfordrer hun traditionel filosofis tilsyneladende neutralitet. «I am speaking for noone in particular» (jeg henvender mig ikke specielt til nogen); sådan siger traditionelle filosoffer og de tror tilsyneladende selv på det. Men ingen er ingenting og alle placeret et sted mht. køn, klasse og etnisk baggrund. Det, der er i vejen, siger hun, er ideen om det neutrale subjekt, som Descartes har været med til at beskrive. Den måde han grundlægger det moderne subjekt på er ved at ignorere sansning, krop, alt materielt og endog skellet mellem drøm og vågentilstand. Herved kommer han til at udelukke dem, som ikke har samme placerethed som ham selv. Og eftersom det menneskesyn også ligger bag menneskerettighedserklæringerne i Frankrig i 1789, i USA i 1776 og FN 1948, så får det religiøse, økonomiske og politiske konsekvenser for arbejdere, kvinder, slaver, tjenere og ikke-europæere i 200 år. Kampen for borgerlige rettigheder, både kvinders og sortes, ligner den kvindelige læsers forsøg på at læse sig selv ind i de «man», der står i en filosofisk tekst: Det «man» er ikke kønsneutralt, og det opdager den kvindelige læser, og bliver skuffet gang på gang. Dem, der bestemmer i den moderne verden er stadig ikke kvinder, lønarbejdere, 3. verdens folk, arbejdsløse eller hjemmegående. Før der gøres op med det neutrale subjekt, sker der ingen frigørelse for ikke-priviligerede.

Strategien med at tilkæmpe sig privilegier i et samfund baseret på ulighed er paradoksal. Hvis alle får privilegier, har ingen privilegier: At være privilegeret vil sige at have fordele fremfor de andre. Og det kan alle jo logisk set ikke have - konstruktionen forudsætter uligheden! Når kvinder, sorte, arbejdere i historiens løb har fået stemmeret, har de fået det, fordi de i virkeligheden er som den hvide mand. Det er ikke omvendt - at den hvide mand i virkeligheden er som dem. Nej, kvinder/sorte der er ligeså gode, opnår ligeret. Den hvide mand er den normalmeter, som alle opmålinger foretages efter, og som ligheden indstilles efter.

Scheman laver et ordspil på author/authority. Forfatteren har autoriteten. Der er brug for nye deltagere i videnskaben, nye forfattere, og derfor går hun stærkt ind for de institutioner for minoritetsstudier, kvindestudier, etniske studier og homoseksuelle studier på universiteterne, som allerede er der. Kun de kan bryde det «neutrale subjekt» op på universiteterne. De kan bryde med den mekanisme, der går ud på, at autoritet fås ved at ligne den, der har autoritet. Filosofi kan ikke nøjes med at inkludere ord som magt og autoritet, køn, klasse og race i sin dagsorden og ordne alting på den måde.

Hun får selv et autoritetsproblem, når hun laver videnskab ud fra en minoritetsgruppe i den videnskabelige verden. Hvis hun tager ordet som kvinde, dvs. medlem af en underpriviligeret gruppe, så diskvalificerer hun fra starten sig selv i tilhørernes øjne. Og lader hun som om hun er en mand og ser verden ud fra deres interesser, prøver at få autoritet ved at ligne dem som har det, så bekræfter hun, at det er manden, der er autoritet og diskvalificerer atter sig selv. Det er meget besværligt.

Køn og etnicitet er temaet, når hun anmelder jødisk lesbisk litteratur. Det undrer hende, at mange genfinder identiteten som jøder, når de bliver lesbiske. Hun tager udgangspunkt i kulturens bud om, at i ægteskabsanliggender leger lige børn bedst - undtagen når det lige gælder køn.

Hun synes selv, at hun er kommet til at ligne en filosof mere og mere hen ad vejen. Dels er hun kommet af med sit barnelook, hun er blevet voksen. Og dels er filosofferne kommet til at se anderledes ud!

L.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 22.575