Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Blandingsøkonomi

Betegnelsen blandingsøkonomi karakteriserer et økonomisk system, hvor ressourceforbrug, produktion, fordeling og anvendelse af produktionsresultatet antages at blive bestemt gennem en blanding eller kombination af beslutninger i på den ene side politiske organer og offentlig forvaltning og på den anden af de enkelte forbrugeres, arbejdstageres og produktionsenheders individuelle adfærd på markedet. Det er gerne underforstået, at produktionsenhederne har et bedriftsøkonomisk profitresultat som mål.

Modsatsen til blandingsøkonomi vil da være enten en fuldstændig planøkonomi, hvor alle økonomiske dispositioner fremkommer som resultat af politisk-administrative afgørelser. Eller det er en «ren» markedsøkonomi, hvor økonomiske tilstande og processer er et resultat af, at de enkelte deltagere på markedet - hver ud fra deres målsætning og økonomiske styrke - tilpasser sig markedets pris-, omkostnings- og lønsomhedssignaler, og hvor disse igen selv er afhængige af de enkelte deltageres adfærdsmønstre. I praksis anvendes betegnelsen oftest om det økonomiske system i kapitalistiske lande med betydelige indslag af offentlige - i første række statslige - indgreb i den økonomiske virksomhed. Begrebet synes særlig at have haft gennemslagskraft indenfor Socialdemokratiet.

Den almindelige anvendelse af begrebet blandingsøkonomi virker imidlertid på flere måder slørende. For det første findes der knapt noget land med en så høj grad af planøkonomi, at den ikke indeholder markedsøkonomiske elementer. I alle socialistiske lande gennem historien - muligvis med undtagelse af Cambodia - gives f.eks. arbejdskraftens godtgørelse ikke udelukkende i form af administrativt fastsatte rationer og tildelinger. Godtgørelsen antager i vid udstrækning form af almindelig købekraft - løn - som modtagerrne kan anvende på forskellige varer efter eget valg under hensyntagen til indtægtens størrelse og varenes priser. Og de køb på markedet som dette fører til, virker igen tilbage på produktionen. På den anden side findes der heller ikke noget land med en så «ren» markedsøkonomi, at offentlige beslutninger vedrørende pengevæsen, næringslovgivning, skatter og offentligt forbrug af varer og tjenester ikke har en mærkbar virkning på det, der sker i økonomien. For så vidt kan man sige, at alle lande rummer grader af blandingsøkonomi, og da mister begrebet sin interesse, når det handler om at sondre mellem dem.

For det andet fremmer anvendelsen af begrebet den forestilling, at socialistisk planøkonomi og en «fri» kapitalistisk markedsøkonomi ligger i hver sin ende af en sammenhængende skala. Graden af socialisme bliver udfra dette synspunkt et rent kvantitativt spørgsmål om, hvor mange af ingredienserne fra hver ende, der indgår i blandingen. Nærmere bestemt handler det om, hvor megen offentlig regulering af privat foretagsomhed og hvor megen offentlig erhvervsvirksomhed der praktiseres. En sådan kvantitativ betragtningsmåde afleder opmærksomheden fra spørgsmålet om, hvilke interesser det er, der kommer til udtryk gennem de politisk-administrative beslutninger, og hvilke mål disse søger at fremme i den økonomiske virksomhed. Man kan godt have en økonomi, hvor hensynet til kapitalafkastningen - profitten - er retningsgivende for det der sker i økonomien, og samtidig have en meget udstrakt grad af offentlig politisk-administrativ tilrettelægning og deltagelse i systemet. Og en socialistisk økonomi hvor økonomisk virksomhed ikke domineres af profithensyn, men mere direkte er indrettet mod tilfredsstillelse af befolkningens materielle og kulturelle behov, behøver ikke at være uforenelig med en ganske omfattende decentralisering af de økonomiske beslutninger og en form for marked for de produkter og tjenester, der udveksles mellem de decentraliserede enheder.

Den rolle og funktion som politisk-administrative beslutninger har i den danske blandingsøkonomi er flertydig. Dels drejer det sig om tiltag for at modvirke eller modificere udslag, der ellers ville følge af markedskræfterne, med sigte på en socialt set mere acceptabel økonomisk udvikling. Men dels drejer det sig også om tilrettelæggelse og vedligeholdsopgaver overfor det kapitalistiske erhvervsliv. En øget omfang af offentlige indgreb i «blandingsøkonomien» kan medvirke til og har medvirket til at stabilisere privatkapitalismen.

H.J.K.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 46.533