Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Mørch, Dea Trier

Dea Trier Mørch (1941-2001), dansk forfatter og billedkunstner, født 9. december 1941 i København, realeksamen fra Sortedam gymnasium 1958, studerende på Kunstakademiets Billedkunstskole 1958-64 og videregående uddannelse på kunstakademier i Warszawa, Kraków, Beograd, Leningrad og Prag 1964-67.

Dea Trier Mørch i aktion sammen med Milton Blanc ved et arrangement i 1992. (Solidaritet)

Mørch var i perioden 1969-77 medlem af kunstnerkollektivet Røde Mor. Denne periode var især præget af grafiske arbejder. Hendes første bøger var rejsebeskrivelser fra hhv. Sovjetunionen og Polen (1968 og 70), men hendes egentlige forfattergennembrud fandt sted i 1976 med romanen «Vinterbørn», der siden er blevet oversat og udgivet i 20 lande, og i 1977 indbragte hende prisen som årets forfatter. I den følgende godt 10 årige periode var hendes forfattervirksomhed den vigtigste aktivitet, selv om der også var tid til at være mor, yderligere grafisk produktion og udstillinger i og udenfor Danmark. I 1990-91 var hun forkvinde for Dansk Forfatterforening, og er i dag medlem af Billedkunstnernes Forbund, Danske Grafikere, Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk PEN.

I perioden 1972-82 var hun medlem af DKP, herunder et par år medlem af partiets centale kulturudvalg. Hun forlod sammen med en række andre fremtrædende kulturpersonligheder partiet i 1982 i protest mod dets kulturpolitik. Den 29. marts 1982 publicerede dagbladet Information hendes essay «Kunst og kommunisme», i hvilket hun bl.a. erklærede: «Parolestilen fra slutningen af 60'erne op til midten af 70'erne er ikke længere brugbar... Kommunisterne i Vesteuropa skal væk fra den opfattelse, at en såkaldt dissident straks er en fjende af socialismen... Det er min mening, at DKP .. skal fastholde, at at midler som deportation, indlæggelse eller eksilering ikke kan accepteres». Dagen efter - den 30. marts - meldte Mørch sig ud af partiet. Hun fik følgeskab få måneder senere, da en gruppe på 9 fremtrædende medlemmer i en kronik i BT 10. juni rettede en skarp kritik af partiets ledelse. Gruppen bestod af Hanne Reintoft, Erik Clausen, Knud Leihøj, Carsten Clante, Per Schultz, Lars Bonnevie, Kjeld Ammundsen, Jane Rasch og Steen Hartvig Jacobsen, hvor af de 4 var medlemmer af partiets kulturudvalg. Alle endte med at blive ekskluderet eller gå selv.

Fra 1988 blev Mørch involveret i kollektivt murmaleri og aktionsmaleri, i 1990-93 som medlem af kunstnergruppen «Arte por la Vida» (Kunst for Livet), sammen med bl.a. Milton Blanc. Afsættet var deltagelsen i kulturmanifestationen Chile Crea i Santiago de Chile i juli 1988, hvor også Ivan Malinowski og Erik Stinus deltog. 25-31. oktober 1989 deltog hun i den internationale kulturdialog Colombia Vive i Bogota og måneden efter lavede hun sammen med Thomas Kruse og Milton Blanc aktionsmaleri under arrangementet Kærlighed og Mørke i Øbrohuset i København. I juli 1991 lavede de samme 3 et murmaleri i H.C. Andersen Børnehaven i Habana, Cuba og efterfølgende et 170 m2 stort murmaleri udenfor det cubanske transportministerium sammen med cubanske kammerater. Året efter flygtede/forsvandt de fleste af disse til Mexico. I juli-august 91 deltog hun sammen med 10 andre danske kunstnere og en stor gruppe internationale malere i et murmaleri i det 2 kilometer lange flodleje i Vinalopo i Spanien. Året efter var hun sammen med andre medlemmer fra Arte por la Vida til at markere 500 året for indianernes opdagelse af Colombus. Hun døde i maj 2001 af cancer.

Hun indtager en fremtrædende plads både som forfatter og billedkunstner i det danske sprudlende kulturmiljø, der udvikledes i kølvandet på oprøret i 1968.

Mørch er desuden forfatter til en lang række essays, lydbøger og illustrationer til frimærker, bøger mv. Hun er forfatter til: «Sorgmunter socialisme» (rejsebog fra Leningrad og Sovjetunionen, 1968), «Polen» (rejsebog, 1970), «Vinterbørn» (1976), «En trekant» (1977), «Ind i verden» (skolebog om fødsler, 1977), «Kastaniealleen» (1978), «Den indre by» (1980), «Aftenstjernen» (1982), «Morgengaven» (1984), «Da jeg opdagede Amerika» (rejsebog om New York og USA, 1986), «Skibet i flasken» (roman om den tidligste barndom, 1988), «Barnet uden navn» (introduktion til debat om kunstig befrugtning, 1990), «Pengene og livet» (collagebog med pengesedler, 1990), «Landskab i to etager» (1992), «Hvide løgne» (sammen med datteren Sara, 1995).

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 19/3 2006

Læst af: 47.167