Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Norsk Syndikalistisk Føderation

Syndikalister samlet udenfor det gamle Folkets Hus i Bjørnevatn. (Arbejderbevægelsens Arkiv)

Norsk Syndikalistisk Føderation (NSF) blev dannet i december 1916 af repræsentanter for 13 «Lokale Fællesorganisationer». Sammenslutningen fandt sted efter at forhandlinger om tilslutning til Arbejdsmandsforbundet var brudt sammen.

De «Lokale Fællesorganisationer» var faglige sammenslutninger uden fag- eller arbejdspladsskel. De var ikke tilsluttet LO, men mange var derimod medlemmer af «Sveriges Arbetares Centralorganisation» (SAC), som var rent syndikalistisk og i konkurrence med det svenske «reformistiske» LO. De fleste medlemmer i NSF var da også i begyndelsen svenske og knyttet til stenindustrien i Østfold. En forløber for NSF, Norsk Ungsocialistisk Forbund - også den under stærk svensk indflydelse - blev stiftet i 1909 efter en splittelse på landsmødet i Norges Socialdemokratiske Ungdomsforbund.

I sit første leveår nåede NSF et medlemstal på omkring 800 fordelt på 21 lokalorganisationer. Stærkest stod føderationen mellem 1920 og 1922 da medlemstallet nåede op på 3.100 og over 60 fællesorganisationer stod tilsluttet. NSF gjorde sig da særligt gældende i Nordnorge - i Hammerfest, Harstad, Mo i Rana, Sandnessjøen, Sørvaranger, Sørfjord, Tromsø - og ved anlæg sydpå - Rauma-, Røros- og Sørlandsbanerne. NSF udgav en række skrifter om syndikalisme og bladet Alarm (1919-40). Dette efterfulgte Solidaritet (1918-19). Et navn som bladet fik igen efter krigen (1945-60).

I Norge blev de syndikalistiske ideer først og fremmest fremmet gennem Fagoppositionen. Men Fagoppositionen repræsenterede ingen «ren» syndikalisme. Partipolitisk arbejde blev f.eks. ikke principielt forkastet. NSF ville derimod stå udenfor begge de «reformistiske» organisationer DNA og LO, og udtaler i en principerklæring fra 1924, at NSF «er af den opfattelse, at de politiske partier eller den lovgivende magt ikke er i stand til at gennemføre samfundets socialistiske nyorganisering, hverken gennem politisk demokrati eller gennem partidiktatur eller på nogen anden måde, men at den opgave som i første række er en økonomisk opgave, må gennemføres af de arbejdende massers økonomiske organisationer: Producenternes og konsumenternes sammenslutninger».

NSF fik aldrig nogen stærk stilling i norsk arbejderbevægelse, og en del af forklaringen ligger givet i Fagoppositionens rolle som eksponent for en del af syndikalismens læresætninger, samtidig med at den kanaliserede sine tilhængere ind i arbejderbevægelsens etablerede organisationer. I 1930'erne svandt NSF ind til en lille, men aktiv kerne, som engagerede sig i en række arbejdskonflikter. I efterkrigstiden drejede det meste af aktiviteten sig omkring bladet Solidaritet, men i midten af 60'erne måtte også de veteraner som havde holdt bladet oppe give op, og NSF blev opløst.

K.He.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 22.519