Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Sundt, Karen

Karen Sundt
Karen Sundt

Sundt (1841-1924), norsk forfatter og journalist. Karen Sundt var Norges første kvindelige avisredaktør. Fra 1890'erne skrev hun kolportageromaner for et stort «folkeligt» publikum.

Karen Sundts egen baggrund var liberal middelklasse, påvirket af grundtvigianismen. Hun uddannede sig gennem folkehøjskolen. Andre uddannelsesveje var lukkede for kvinder.

Fra 1870'erne engagerede hun sig politisk i partiet Venstre - bl.a. i Kristiania Arbejdersamfund. Efterhånden blev hun benyttet som foredragsholder, og hun arbejdede for Verdens Gang under Johan Sverdrup (1876-78). Efter et vikariat som redaktør på Venstreavisen Varden (i Skien), blev hun ansat som redaktionssekretær på Østlandsposten i 1886. Ved bruddet mellem det «moderate» og «rene» Venstre, sympatiserede Sundt med de «rene». Af den grund og pga. manglende «renhed» som kvinde, mistede hun sit job.

Både i skrift, tale og eget liv ønskede Sundt at frigøre kvinden - bl.a. også erotisk. Nu kunne hendes kærlighedsliv bruges politisk mod hende. Ofret på dobbeltmoralens alter kom hun ind i en religiøs krise og modererede sine kvindepolitiske synspunkter i skriftet «Kvinden i det politiske og offentlige liv». Her tager hun afstand fra «de frie Tanker og Anskuelser» hun før har stået for - også i sin egen livspraksis - og bruger Bibelen som referenceramme for en drøftelse af kvindens stilling.

Idealet er nu kvinden som hustru, som tålmodig og overbærende stræber for mand og børn. Kvinden bør værne om sin blufærdighed, og kravet om «renhed» må gælde begge køn. Begrundelsen for dette er bl.a. mændenes misbrug af fattige kvinder og negligeringen af faderens pligter overfor «uægte» børn, som Sundt mener hustruen ikke bør acceptere. For øvrigt forsvarer hun kvinders ret til uddannelse og arbejde, til råderet over indtægt og formue, og hun kræver stemmeret for kvinder som betaler skat. Hun kræver samtidig forbedring af arbejderklassens materielle vilkår og ser arbejderkvindernes sociale nød som én årsag til den seksuelle udbytning af dem. Sin religiøse tro beholdt Sundt resten af livet, og den prægede hendes romaner. Politisk blev hun imidlertid mere radikal og bevægede sig bort fra Venstre mod socialismen og kommunismen.

Det er som kolportageforfatter, at Karen Sundt har haft størst betydning. Hun var en af dem der mødte behovet hos en arbejderklasse, der var blevet læsekyndig, som havde råd til den billige hæftelitteratur og som havde behov for drømme og løfter om eventyr, men også for at læse om eget miljø.

I sine bøger fortæller Karen Sundt om arbejderklassens levevilkår, om nød, udnyttelse og udbytning, om alkoholisme og prostitution, og oftest har hun kvinderne i fokus. Vi hører om klassekampen, om arbejderklassens begyndende organisering, men læseren får også et løfte om muligheden for social opstigning - den fattige får den rige og bliver lykkeligt gift. Og det eksotiske får plads i hverdagen. Her kan man læse om «heltinden på Cuba» som anfører den militære befrielseskamp mod kolonistyret.

Med en forpligtelse om årligt at levere 800 bogsider for 500 kroner, må Karen Sundt af egen erfaring have vist hvad økonomisk udbytning indebar. Under stor modstand fra konservativt hold fik hun fra 1918 en lille årlig pension af Stortinget.

T.St.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 34.506