Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Stalinisme

Stalinismens historiske rødder må dels søges i de objektive forhold i Rusland efter Oktoberrevolutionen og borgerkrigen, dels i bolsjevikkernes egen ideologi og praksis.

I begyndelsen af 1920'erne var den russiske arbejderklasse i praksis ophørt med at eksistere. Dette var et konsekvens af tabene i borgerkrigen og det økonomiske sammenbrud. I denne situationen stod partiet og dets apparat tilbage som den eneste garant for statens fortsatte eksistens. Men desuden var partiet også det eneste legale forum for politisk aktivitet. I denne kritiske periode var det uhyre vigtigt at hindre en splittelse af partiet, og på denne baggrund blev fraktionsforbuddet vedtaget som en midlertidig nødforanstaltning. En foranstaltning som i høj grad begrænsede den demokratiske diskussion indadtil i partiet og gav partiledelsen stadig større magt.

Ved at ophøje disse nødforanstaltninger til almen teori, til genuine bestanddele i leninismen, var grundlaget for stalinismen lagt. Selv om det var åbenbart, at den stalinistiske videreudvikling af den bolsjevikiske teori medførte klare brud med leninismen, blev de alle forsøgt grundfæstet i Lenins værker. Tesen om socialismen i et land, som tydeligt repræsenterede et brud med den bolsjevikiske tradition og som Stalin formulerede med henblik på en historisk situation, blev ophøjet til marxistisk-leninistisk almengods.

Mod slutningen af 20'erne blev det klart, at stalinismen i teoretisk henseende repræsenterede et brud med de vesteuropæiske marxistiske traditioner, som bolsjevismen var en del af. De enorme sociale forskelle i form af lønninger og et udstrakt privilegiesystem, som blev skabt i forbindelse med industrialiseringen, blev retfærdiggjort gennem den stalinistiske fortolkning af leninismen. Et andet særegent stalinistisk dogme bestod i, at klassekampen blev skærpet jo nærmere socialismens sejr rykkede. Det indebar, at man kunne retfærdiggøre, at statsmagten blev styrket i stedet for svækket, som den socialistiske tradition ellers foreskrev.

Selv om stalinismen associeres med udstrakt terror, blodige udrensninger, Gulag og en grotesk personkult, er dette ikke det centrale ved den. Stalinismen overlevede i Sovjetunionen og Østeuropa, også efter «afstaliniseringen» og efter at den åbne terror var nedtonet, og der var foretaget visse teoretiske revisioner. Den styringsmodel og de organisationer der blev skabt i Stalintiden, blev i det væsentlige bevaret. Tesen om det statsbærende parti var uforandret, ligeledes fraktionsforbuddet og den demokratiske centralisme, som ikke gør partierne til levende politiske organisationer, men derimod til bureaukratiske magtapparater hvor alle afgørelser tages i toppen og sendes nedad. I den henseende var Sovjetunionen, Kina, Albanien og Tjekkoslovakiet lige stalinistiske: Det eneste der adskilte dem var, i hvilken udstrækning voldsapparatet blev brugt for at kontrollere befolkningen.

Blandt ikke-stalinister har betegnelsen stalinisme en særdeles negativ betydning. Blandt stalinister er opfattelsen i sagens natur anderledes positiv. I Danmark har partier som DKP/ML, KPiD og i perioder DKP fået mærkaten stalinistiske påhæftet.

J.I.B.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 52.692