Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Bananrepublik

Bananrepublik er en fællesbetegnelse for en række lande i Mellemamerika, der er afhængige af dyrkning og eksport af bananer for at skaffe udenlandsk valuta. Udtrykket anvendes af og til også i overført betydning om lande med lignende politisk og økonomisk afhængighed af stormagterne.

De egentlige bananrepublikker er først og fremmest Costa Rica, Ecuador, Honduras og Panama, der tilsammen står for to tredjedele af verdenseksporten af bananer. I enkelte af landene er 15-20 % af arbejderne beskæftigede i bananindustrien. Bananen er værdimæssigt den vigtigste frugt i verdenshandelen - der eksporteres årligt ca. seks millioner tons. Den står for næsten 60 % af Panamas valutaindtægter. I andre lande i Mellemamerika udgør bananen mellem en tredjedel og halvdelen af eksportindtægterne. Det medfører, at svingninger i priserne på verdensmarkedet øjeblikkeligt får virkninger i bananrepublikkerne, der derved ikke får mulighed for at planlægge deres langsigtede økonomiske udvikling.

Den ensidige satsning på et produkt har sit udgangspunkt i den spanske besættelse fra begyndelsen af 1500 tallet. Fra det tidspunkt blev der anlagt store plantager, hvor den indfødte befolkning blev anvendt som slavearbejdere, og fortjenesten ført ud af landet. Denne udvikling er videreført i vor tid.

Der eksisterer et tæt samarbejde mellem de store bananselskaber og magthaverne - ofte militære - i bananrepublikkerne. Regimerne er i realiteten agenter for denne internationale monopolkapital, og økonomisk og politisk afhængig af dem for at beholde deres position. Forholdet er rent imperialistisk. Altså et udbytningsforhold hvor bananrepublikkerne er råvareproducenter og står for at skaffe billig arbejdskraft, mens fortjenesten trækkes ud af landet og i meget ringe grad kommer lokalbefolkningen til gode.

Magthaverne i disse lande fører i reglen en stærk antisocial politik. Det er underernæring, lav levealder, analfabetisme, slum og stærke klasseforskelle, der kendetegner den indenlandske situationen.

F.N.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 39.456