Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Socialistlovene

Love vendt mod arbejderbevægelsens udvikling i Tyskland på foranledning af kansler Bismarck i 1878. Baggrunden for lovene var den stigende frygt blandt junkerne og i borgerskabet for den tyske arbejderbevægelses udvikling. Specielt efter at de to konkurrerende arbejderpartier i 1875 var blevet slået sammen i byen Gotha. Et par attentater mod den tyske kejser i forsommeren 1878 skabte det politiske grundlag for, at der kunne gennemføres en restriktiv lovgivning vendt mod arbejderbevægelsen, selv om denne intet havde haft med attentaterne at gøre. Rigsdagen vedtog i efteråret således «Loven om socialdemokratiets samfundsskadelige virksomhed». Oprindelig skulle den kun gælde i 2½ år, men den blev forlænget gang på gang helt frem til 1890.

Loven og supplerende love forbød socialdemokraterne at danne organisationer, holde møder, udsende aviser og andre publikationer, og desuden blev et antal ledere og agitatorer udvist af landet. Omkring 1.500 socialdemokrater kom i fængsel i perioden og 3-400 organisationer blev opløst.

I første omgang virkede loven efter hensigten, idet socialdemokratiets stemmetal faldt fra 437.000 til 312.000 ved valget i 1881. (Det var ikke forbudt at stille op til valget. Der måtte blot ikke stå nogen organisation bag.) Men efter 81 begyndte stemmetallet atter at stige, og i 1890 fik det 1½ million stemmer, og blev dermed rigsdagens største parti. Denne udvikling skyldes i vid udstrækning den fortsatte vækst i arbejderklassen og det store arbejde blandt partiets tillidsfolk. Allerede i 1879 oprettede det i Schweiz et nyt dagblad, Sozialdemokrat, der blev smuglet over grænsen og illegalt distribueret i Tyskland sammen med mange andre blade. Partiets landsmøder blev afholdt i større eller mindre hemmelighed i udlandet: i Schweiz (1880), København (1883) og Schweiz igen (1887). Samtidig tog partiets ledelse bestandigt afstand fra anarkistiske planer om at oprette en hemmelig organisation, der skulle gennemføre statskup, og især Wilhelm Liebknecht brugte uafladeligt rigsdagens talerstol til propagandaformål.

Fagforeningerne blev ikke forbudt, men måtte arbejde under store vanskeligheder. Regeringen søgte at svække arbejdet ved at gennemføre sociale reformer, men alligevel lykkedes det ikke at splitte bevægelsen.

Efter partiets gode valgresultat i 1890 gik den nye rigsdag ikke med til at forlænge lovene, og de trådte derfor ud af kraft 1. oktober 1890.

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 26.701