Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Socialistiske Ingeniører (SI)
Socialistiske Ingeniører (SI), dansk socialistisk fagpolitisk gruppe (1975-90). I de første par år blev hovedvægten lagt på interne opgaver som udarbejdelse af foreningens politiske idegrundlag, love og vedtægter samt handlingsprogram. Organisatorisk var den opbygget omkring et antal arbejdsgrupper, koordinationsgrupper samt fællesmødet. Der eksisterede arbejdsgrupper i København og i de største provinsbyer. SI var aldrig tænkt som en alternativ fagforening til de to daværende ingeniørorganisationer. Dens formål var istedet:
- gennem politisk arbejde blandt ingeniører at forbedre betingelserne for, at denne gruppe lønmodtagere aktivt og solidarisk kan bidrage til arbejderklassens kamp mod de kapitalistiske betingede arbejds- og levevilkår.
- at kritisere den kapitalistiske anvendelse af teknologi og teknisk arbejdskraft, når denne anvendelse er vendt imod og virker undertrykkende på andre samfundsgrupper.
- at arbejde for et samfund, hvor teknologiens udvikling fastlægges kollektivt.
Foreningen havde et forholdsvist højt sikkerhedsniveau for at hindre, at arbejdsgivere fik nys om ansattes medlemskab af den.
Den fik aldrig den gennemslagskraft, den oprindelig var tiltænkt, selv om den i vid udstrækning opsugede de socialistiske ingeniører, der blev uddannet i sidste halvdel af 70'erne. Årsagen var dels, at de organisatorisk bedst skolede gik ind i de eksisterende ingeniør-stands-foreninger for at omdanne dem til fagforeninger. De spillede en central rolle for udviklingen af disse organisationers fagforeningsmæssige apparat, udviklingen af tillidsmandskurser og støtte til oprettelse af faglige ingeniørklubber på de enkelte virksomheder. For andre medlemmer af SI blev arbejdsgruppernes primære funktion social. Det var nødvendigt at have et forum ved siden af deres ordinære arbejde som ingeniører, hvor de kunne regenerere politisk.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 23.494