Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Jalousi

Ordet jalousi stammer fra det latinske og græske zelus: Iver eller skinsyge. Udtrykket skinsyge er ældst og har sin oprindelse i den gamle skik, at pigen sendte et stykke (kalve-) skind til den frier, hun afviste. Frieren blev «syg», når han modtog dette skind (afslaget), deraf ordet skinsyg.

Som betegnelsen anvendes i dag, har den fået udvidet betydning, der kan præciseres på følgende måde: Jalousi kan opstå i alle forhold, som er karakteriseret ved, at en persons selvfølelse er afhængig af at være den foretrukne i et eller andet. Det kan være den foretrukne i kærlighed, eller det at være den foretrukne i en bestemt rolle eller stilling - som den bedste i klassen, den smukkeste i byen, den morsomste i vennekredsen o.l. Jalousi opstår, hvis personen faktisk oplever eller forestiller sig, at der kommer en tredje person til, som er en trussel mod stillingen som den foretrukne.

Jalousibegrebet er fortsat tæt knyttet til forholdet mellem mand og kvinde i det vi kalder romantisk kærlighed, men vi taler også om jalousi i forbindelse med børns kærlighedsliv - søskenderivalisering - og om jalousi knyttet til rivalisering i arbejdslivet og andre sociale situationer.

Indenfor skønlitteraturen foreligger der en mængde skildringer af jalousi i romantiske kærlighedsforhold. I et gensidigt: «Du betyder alt for mig» har vi at gøre med et forhold mellem to, som udelukkende får - eller oplever at de får - deres værdi i forholdet til den anden.

Når en person i en sådan udstrækning har investeret sin selvfølelse i det at være den eneste foretrukne hos den anden, siger det sig selv, at truslen om tab af denne stilling opleves som særdeles faretruende. Rivalens nærvær indebærer nemlig et muligt tab af hele selvfølelsen - jfr kærlighedserklæringen «Uden dig er jeg ingenting» - og dette er forbundet med angst.

Jalousi kan være en tilstand af intens smertefølelse, eller den kan opleves som et lille «stik» i brystet. Intensiteten i følelser er afhængig af graden af trussel mod selvfølelsen. Tilstanden kan rumme en række følelser som vrede, rædsel, utryghed, fjendtlighed, depression og usikkerhed.

Jo færre forhold selvfølelsen er baseret på, desto større angst er der knyttet til tabet, og desto større chance er der for, at jalousi vil opstå. En person med lav selvtillid som satser alt på et eneste kontaktforhold, vil være særlig disponeret for jalousireaktioner. Da han eller hun føler sig mindreværdig, vil han eller hun nærmest forvente at blive forkastet, at partneren vil foretrække andre osv. Når personen endvidere er levende bange for at miste sin partner, vil personen blive mistænksom og let opfatte andre som rivaler. Her ser vi en tæt forbindelse mellem lav selvtillid, mistænksomhed og jalousi. Jo mere tryghed ved eget værd, desto mindre jalousi. Jalousi er altid knyttet til usikkerhed omkring selvværdet.

Vi må tage det for givet, at mennesker ønsker at sikre deres selvfølelse. I romantisk kærlighed indebærer dette at holde på sin partner, at monopolisere den anden, udvise ejendomstrang. Disse forhold har ført til, at jalousi ofte opfattes som moralsk forkastelig, en tilstand man skammer sig over og helst vil benægte eller bekæmpe.

Baggrunden for ejendomstrangen er ønsket om at føle sig tryg i en bestemt stilling. Jalousi er et symptom på at denne tryghed ikke eksisterer, og som sådan er jalousien altid reel og kan ikke bortforklares, hverken med fornuft eller normer. Hvor målet for samliv er at skabe personlig tryghed og en god selvfølelse hos begge parter, er det af største betydning at arbejde med åbenhed omkring jalousiproblemer uden at stemple følelsen moralsk.

Et samfund kan organisere samlivet på en sådan måde, at det giver mere eller mindre basis for jalousi. Vor kultur som er præget af eksklusiv romantisk kærlighed og isolerede kernefamilier, er en «jalousivenlig» kultur, mens kulturer med et mere kollektivt præg udviser mindre udbredelse af jalousi. Dette må ses på baggrund af, at selvfølelsen i disse kulturer har flere «støtter», og at angsten for tabet af ens stilling bliver mindre dramatisk. Graden af jalousi og i hvilke sociale sammenhænge den opstår, er altså kulturelt betinget, men ikke selve fænomenet.

O.L.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Psykologi

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 45.963