Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Pannekoek, Anton

Anton Pannekoek
Anton Pannekoek

Pannekoek (1873-1960), hollandsk rådskommunistisk teoretiker og astronom. Anton Pannekoek (pseudonymer: Karl Horner, John Harper, P. Aartsz) studerede matematik og fysik, men afbrød sin akademiske karriere og blev en af de første reformismekritikere i det hollandske socialdemokrati, og fra 1906 også i det tyske socialdemokrati.

I 1907 var han med til at oprette det venstreoppositionelle tidsskrift De Tribune. Året efter blev han ekskluderet af det hollandske socialdemokratiske parti og stiftede det venstresocialistiske SPD. I 1909 blev han kendt efter udgivelsen af brochuren «Die taktischen Differenzen in der Arbeiterbewegung» (De taktiske forskelle i arbejderbevægelsen), som Lenin anerkendte. Under et opgør i 1912 med Karl Kautsky om massestrejker og parlamentarisme, fremlagde han sin kritik af SPD's taktiske holdning og fik en stærk indflydelse på en del af SPD's venstrefløj.

I 1914 blev han udvist fra Tyskland, men bevarede kontakten med venstrefløjen der, kom samtidig i kontakt med venstrefløjen på Zimmerwaldkonferencen og redigerede dens tidsskrift. Hans solidaritet med Lenin og bolsjevikkerne førte til, at han i 1919 sammen med Gorter og Roland-Holst blev leder af Den kommunistiske Internationales (Kominterns) kontor for Vesteuropa i Amsterdam.

Efter sin eksklusionen i oktober 1919 fra venstrefløjen i det tyske kommunistparti, KPD, støttede Pannekoek venstrekommunisterne og blev deres ledende teoretiker i Tyskland. Han støttede det nystiftede kommunistiske arbejderparti - KAPD - som imidlertid hurtig blev splittet, og han kritiserede både udviklingen i KPD og i Komintern. Hovedkontroversen gjaldt spørgsmålet om, hvorvidt kommunister skulle deltage i valg og arbejde i kompromitterende fagforbund. Den politiske isolation som fulgte i kølvandet på KAPD splittelsen medførte, at Pannekoek genoptog sit videnskabelige arbejde, samtidig med at han samarbejdede med rådskommunistiske grupper. Forsøgene på at omorganisere den rådskommunistiske bevægelse efter 2. verdenskrig blev opgivet i midten af 1950'erne.

Kritikken af parlamentarismen gjorde sig tidligt gældende hos Pannekoek. Han understregede proletariatets magtmidler - dets størrelse og økonomiske betydning, klassebevidsthed, organisation og disciplin - og var skeptisk overfor partierne fra den førimperialistiske epoke. I rådene - sovjetterne - så han den politiske form, som proletariatet måtte tage i brug for at virkeliggøre socialismen. Proletariatet måtte befri sig fra «den åndelige afhængighed af parlamentarismen», overvinde borgerskabets kulturelle hegemoni og i en kulturel revolution udvikle de egenværdier, som var nødvendige for at sikre sig en varig klassemagt.

I en omfattende kritik af Komintern - «Verdensrevolutionen og kommunistisk taktik» - bekendte han sig til klassens aktivitet, som ikke kunne erstattes af en «beslutsom minoritet». Revolutionen var et resultat af en spontan handling. Partiets opgaver var at skole og dermed forberede; Under revolutionen kunne partiet fremsætte programmer og direktiver, som blev opfattet som rigtige og dermed blive førende i kampen.

Samtidig vendte han sig mod hovedtendensen i Komintern, som gjorde den bolsjevikiske revolutionen til et almengyldigt forbillede, og krævede at de vesteuropæiske partier selv måtte kunne udvikle revolutionære erfaringer. Med sin kritik af visse udviklingstræk i Rusland efter revolutionen og sin spontanitetsteori stod han Rosa Luxemburg nær, men drog andre organisatoriske konsekvenser. De rådskommunistiske og kulturrevolutionære elementer i Pannekoeks tænkning gjorde, at han blev genopdaget i studenterbevægelsen i 1960'erne.

I Danmark har bl.a. VS ladet sig inspirere af Pannekoeks rådskommunisme.

E.Lo.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 28.784