Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Neruda, Pablo

Pablo Neruda
Pablo Neruda

Neruda (1904-73), chilensk poet, født Ricardo Eliecer Neftali Reyes y Basoalto, er den mest kendte af de mange fremtrædende poeter fra det sydamerikanske kontinent i det 20. århundrede. Han fik Stalinprisen i 1953 og Nobelprisen i 1971. Pablo Neruda var fra den spanske borgerkrigs udbrud politisk aktiv, blev valgt til senator i Chile i 1945, meldte sig ind i det chilenske kommunistparti samme år, var gennem en årrække aktiv i chilensk politik og endelig ambassadør for Salvador Allendes regering i Frankrig.

Blandt Nerudas bøger er det særligt «Residencia en la tierra» I-III («Bolig på jorden, 1925-47), «España en el corazon» («Spanien i hjertet», 1937) og «Canto General» (1950) der har givet ham verdensberømmelse.

Neruda er ikke en forfatter, som i første række fremsætter politiske teser og analyser og derefter krydrer dem med sin poetiske fantasi. Man kan tvært imod sige, at Neruda har en universel fantasi, hvor solidariteten med de undertrykte og frihedelskende mennesker hele tiden bryder gennem teksten, uanset om han behandler mere komplicerede historisk-kulturelle, episke fremstillinger, som i «Canto General» - en storslået vision af hjemlandet, det amerikanske kontinent, den internationale klassekamp - eller han skriver om tomaten, kartoflen eller det daglige brød.

Det er den kollektive drøm om den vidtfavnende nærhed, om mennesket i naturen og naturen i og gennem mennesket som Neruda overvejende skriver om. Denne drøm bliver fremkaldt gennem Nerudas «jeg». Han ser sig selv som talerør for de mange.

Arbejdet med «Canto General» blev påbegyndt i begyndelsen af 1940'erne, men tog først fart, efter at det chilenske kommunistparti gav ham til opgave at udforme en ny historiebog om Chile. Søgningen efter selvforståelse har været og er et fremtrædende træk i latinamerikansk digtning. Neruda har givet dette kontinent et betydeligt bidrag i så henseende. Ifht. hans opfattelse af poesien som enten politisk kampmiddel eller som socialt påvirkningsmiddel, fremgår det både af de artikler og af udtalelser han er kommet med, at han forstår poeten som en håndværker i poesi, i livets totalitet, og at politikken ikke kan holdes udenfor, men at den heller ikke kan være poesiens endemål eller hovedindhold.

Nerudas poesi er organisk i den forstand, at digtene skifter i form alt efter hans sindsstemninger, efter hjerteslag, pust, varme, mørke og lys. Selv har han propaganderet for en «uren poesi», dvs. at poesien som råstof skal anvende alle menneskelige erfaringer og vilkår.

Som de fleste latinamerikanske digtere blev Pablo Neruda tidligt påvirket af surrealismen, men dette stiltræk er ikke særligt fremtrædende hos ham. I lighed med andre af mellemkrigstidens poeter skrev han en indadvendt og vanskelig poesi. Indtrykkene fra den spanske borgerkrig forandrede på mange måder både formsprog og tematik hos socialt engagerede forfattere. Neruda er et godt eksempel på dette.

T.Jo.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 47.570