Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Mannheim, Karl

Karl Mannheim
Karl Mannheim

Mannheim (1893-1947), ungarsk sociolog som levede størsteparten af sit voksne liv i landflygtighed.

Karl Mannheim voksede op i Budapest i en jødisk middelklassefamilie, studerede et år (1912-13) hos sociologen Georg Simmel i Berlin, men vendte tilbage til Budapest. Her sluttede han sig til en intellektuel diskussionsgruppe som György Lukács ledede, sammen med bl.a. komponisten Béla Bartók og kunsthistorikeren Arnold Hauser. Denne gruppe, som eksisterede frem til 1918, var venstreorienteret, men politisk passiv, og talte for en generel intellektuel fornyelse, inspireret af den tyske idealisme (Kant, Fichte, Hegel) og dens kritikere (Kierkegaard, Dostejevskij). De var i opposition til det 19. århundredets materialistiske og positivistiske nihilisme.

Til forskel fra Lukács sluttede Mannheim sig ikke til kommunistpartiet efter den ungarske revolution i 1918, men han støttede Béla Kuns rådsrepublik i 1919. Efter republikkens fald flygtede han fra den hvide terror til Tyskland, først til Heidelberg og senere til Frankfurt am Main hvor han i 1927 blev professor i sociologi. Frankfurt var et centrum for radikal og socialistisk tænkning i Weimarrepublikken, og Mannheim blev en central skikkelse i dette venstreintellektuelle miljø. I Frankfurtperioden bevægede Mannheim sig fra mere filosofiske til sociologiske undersøgelser; det var i denne periode, at han skrev sine betydeligste teoretiske værker.

I 1933 måtte han igen emigrere, denne gang til London hvor han blev tilknyttet London School of Economics. Mens han i Frankfurt i overvejende grad havde været optaget af problemstillinger indenfor teoretisk sociologi, forskød interessen sig nu over mod den anvendte samfundslære i form af demokratisk planlægning o.l. De etablerede sociologiske kredse i England så imidlertid med skepsis på Mannheim, og han blev i stedet nært knyttet til en kreds af religiøst orienterede og til dels konservative mænd, bl.a. T. S. Elliot.

Mannheims hovedværk, «Ideologi og utopi» (1929), er stærkt påvirket af den nye marxisme som bl.a. Lukács udviklede tidligt i 1920'erne. Opgaven Mannheim stillede sig var - i tråd med Marx' teoretiske program - systematisk at undersøge idéer og tankesystemer i forhold til teoretikernes sociale position og klassetilhørsforhold. Han grundlagde således kundskabssociologien - det systematiske studie af idéer og samfundsforhold - som et vigtigt felt både indenfor marxistisk og borgerlig samfundslære (se Ideologi).

I England lagde Mannheim størst vægt på kulturkritisk og folkeoplysende virksomhed; han anså det som tvingende nødvendigt, stillet overfor en ekspanderende fascisme. I denne tid skrev han bl.a. «Menneske og samfund i genopbygningens tidsalder» (1935), «Diagnose for vor tid» (1943) og «Frihed, magt og demokratisk planlægning» (1950). Temaet i disse kulturkritiske analyser er opløsningen af det borgerlige samfund og skitsen af et nyt, meningsskabende samfundssystem.

R.S.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 27.308