Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Lykketoft, Mogens

Mogens Lykketoft

Mogens Lykketoft (1946-). Dansk socialdemokratisk politiker og minister. Født den 9. januar 1946 i København som søn af farvehandler Axel Lykketoft og Martha Lykketoft. Matematisk student fra Frederiksberg Gymnasium 1964. Cand.polit. fra Københavns Universitet 1971.

Medlem af Socialdemokratiet siden 1964. I ledelsen for det socialdemokratiske studenterforbund Frit Forum 1965-70, landsformand 1968-69. Engagement i samme periode i bl.a. Vietnambevægelsen. Ansat i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med afbrydelser fra 1966, afdelingsleder 1975-81. Gennem årene sekretær i LO's ØD- og skatteudvalg og »hvidbogsudvalget« om boligpolitik. Mange partihverv siden 1965. Medredaktør af arbejds- og principprogrammer. Medlem af bl.a. Indkomstskatteudvalget 1975-77 og Ligningsrådet 1976-81 og 1984-93.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds fra 8. dec. 1981. Minister for skatter og afgifter 20. jan. 1981-10. sept. 1982. Finansminister fra 25. jan. 1993 - 21. december 2000. Udenrigsminister fra 21. december 2000 - november 2001. Formand for Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg 1984-86, for Folketingets Erhvervsudvalg 1987-88 og for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg 1988-90. Socialdemokratiets politisk-økonomiske ordfører og finanspolitiske ordfører 1988-91, politisk ordfører 1991-93.

Som finansminister siden 1993 var Lykketoft hovedarkitekten bag udformningen af Socialdemokratiets neoliberale økonomiske politik i kølvandet på sammenbruddet i 80'ernes borgerlige regeringer. Han overtog i december 2000 posten som udenrigsminister, hvor han specielt gjorde sig bemærket ved at kritisere Israel for dets undertrykkelse af den palæstinensiske befolkning i de besatte områder.

I december 2002 overtog han posten som formand for Socialdemokratiet fra Poul Nyrup Rasmussen. Skiftet var det 2. i træk i partiet uden indre koncensus, og dækkede over politiske uenigheder omkring partiets politiske udvikling. Lykketoft var imidlertid lige så lidt som Nyrup Rasmussen i stand til at udvikle en markant oppositionspolitik overfor VKO regeringen, og snigløbet på den foregående formand svækkede partiet, der ved valget 8. februar 2005 endte med at gå 5 mandater tilbage. Med kun 25,8% af stemmerne skulle man tilbage til jordskredsvalget i 1973 for at finde et ringere valg for socialdemokratiet. Lykketoft påtog sig umiddelbart ansvaret for nederlaget, og meddelte på selve valgaftenen at han trak sig som partiformand.

Lykketoft har redigeret Magtspil og Sikkerhed (1968), Kravet om lighed (1973), og skrevet Skattereform 78? (1978). Medforfatter til bl.a. Anno 2001 - en socialdemokratisk science fiction (1986) og skrevet Sans og samling - en socialdemokratisk krønike (1994).

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 21/2 2005

Læst af: 43.548