Arbejdskraft
«Med arbejdskraft eller arbejdsevne menes summen af de fysiske eller åndelige evner, som er til stede ved et menneskes fysiske eksistens, i dets levende personlighed - evner som sættes i bevægelse hver gang mennesket producerer brugsværdier af den ene eller anden art.»(Marx). Når arbejdskraft anvendes, bliver resultatet arbejde. Marx så forskellen på arbejde og arbejdskraft som en af sine vigtigste teoretiske erkendelser. Mellem arbejde og arbejdskraft består et dobbelttydigt forhold. Anvendelse af arbejdskraft er arbejde; I produktion og reproduktion af arbejdskraft indgår ligeledes arbejde. I det kapitalistiske samfund hvor arbejdskraften sælges som en vare på arbejdsmarkedet opstår merværdi, fordi det arbejde som præsteres af arbejdskraften overstiger det arbejde, som er nødvendig for at kunne reproducere det.
Marx havde et noget uklart forhold til arbejdskraftens reproduktion. Af og til virker det som om han påstår at der findes visse varer, som arbejderen må forbruge i visse proportioner for at kunne reproducere sin arbejdskraft. I det perspektiv er arbejderen en slave, uden muligheder for at kunne vælge. I andre tilfælde understreger Marx at arbejdskraftens værdi (d.v.s. indholdet af arbejde i de varer, som indgår i arbejdskraftens reproduktion) inkluderer et «historisk og moralsk element». Det åbner for et andet perspektiv, hvor arbejderen bliver aflønnet frem for at blive produceret, med valg mellem forskellige måder at anvende lønnen på. Det sidstnævnte synspunkt definerer bedst lønarbejde i den udviklede kapitalisme, hvorimod det første perspektiv kan være mere frugtbart i analyse af udviklingslandenes økonomi, hvor det drejer sig om at skabe produktiv arbejdskraft af udsultede og uproduktive mennesker. Det betyder bl.a. at det vanlige skel mellem forbrug og investering ikke kan anvendes, fordi en forbrugsudvidelse bliver en form for investering.
Reproduktion af arbejdskraft foregår i hjemmet og omfatter også reproduktion af arbejderens familie, hvilket antyder at det, som produceres i virkeligheden er den kapitalistiske produktionsform som helhed, fordi produktion af børn - og dermed af fremtidens arbejdere - er en betingelse for den kapitalistiske klasse og ikke for den enkelte kapitalist. Når arbejderenes familie reproduceres sammen med ham selv, er det til fordel for andre eller fremtidige kapitalister. Det er alligevel tvivlsomt om familieinstitutionen bør forklares ud fra disse for kapitalismen positive indflydelser, da den også eksisterede i førkapitalistiske samfund.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 61.788