Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Jarrai

Jarrai (1979-99) Baskisk revolutionær ungdomsorganisation. Jarrai kan oversættes med «Forsæt» og blev dannet i 1979. Jarrai har været af organisationerne i KAS (Baskiske Socialistisk Koordination). Jarrai har været en afgørende kraft i ungdommens kamp i Baskerlandet: på uddannelsessteder, for ungdomshuse, mod den spanske værnepligt og har været aktive i ungdommens omfattende gadekamp i slutningen af 90'erne vendt mod politi og myndigheder.

Jarrai har været beskyldt for at være ETA's vigtigste rekrutteringsbase og har derfor hele tiden måttet leve en tilværelse på kantet af illegalitet. Organisationen har over 1000 aktivister. Man bliver dog ikke sådan lige medlem. Det er et krav, at man i forvejen deltager aktivt i ungdommens kamp og man bliver så tilbudt at være med i Jarrai. Jarrai samlede over 10.000 unge til sit 20 års jubilæum i påsken 1999.

I 1999 startede Jarrai og Gazteriak (baskisk ungdomsorganisation i det nordlige Baskerland) efter en lang debat en samlingsproces. Målet var at skabe en samlende national ungdomsorganisation. I april 2000 - under ungdomsfestivallen «Gazte Topeguna» i Kanbo med 20.000 tilhørere - blev den nye organisation Haika dannet.

Haikas første år var præget af en debatproces kaldet Amaiur. Så snart den var overstået, blev de første politiaktioner mod Haika igangsat. Dommeren Baltasar Garzon beordrede arrestationen af 27 Haika-medlemmer og forbød organisationen.

Efter disse sigtelser besluttede den baskiske ungdomsbevægelse på en national kongres i 2001 at danne en ny organisation: Segi. Hovedopgaven for Segi blev at svare igen på de konstante angreb og repressionen fra myndighedernes side.

Da organisationen blev klar over, at forbud mod også Segi var undervejs, indkaldte man den 2. marts 2002 til en national demonstration i Bruxelles, hvor man krævede respekt for den baskiske ungdoms rettigheder. Samme år beordrede dommer Baltasar Garzon 17 af Segi's medlemmer arresteret. Segi blev forbudt og sat på EU's liste over terrororganisationer.

Men den baskiske ungdomsbevægelse valgte at fortsætte trods forbud og repression. Segi's arbejde var af den grund mest defensivt, men da de i 2003 fornemmede, at de politiske vinde skiftede, holdt Segi kongres for at redefinere strategi og taktik. Hovedkonklusionen af debatten blev at kæmpe for «frie livs modeller» og nægte at adlyde negative love og politikker. Under ungdomsfestivalen «Gazte Topeguna» samme år i Ixtasondo hvor 20.000 deltog ville man vise, at man var skiftet fra æra med modstand til en æra af national opbygning.

En væsentlig pointe ved processerne mod Haika og Segi er, at de frem til dato (juni 2004) ikke har ført frem til en retssag, på trods af at hovedparten af de arresterede medlemmer forsat sidder fængslet.

J.K.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 30/6 2004

Læst af: 25.968