Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Herri Batasuna

Herri Batasuna (HB - Folkets Enhed, 1978-2001). Baskisk politisk bevægelse, der deltog i valg i det sydlige Euskal Herria indtil 1998 og blev endeligt nedlagt i 2001, hvor den nye organisation Batasuna fulgte efter.

HB blev dannet i 1978 som en valgalliance af de folkelige kræfter i Baskerlandet, som ikke anerkendte den spanske forfatning, der blev vedtaget i 1978. Den spanske forfatning blokerede mulighederne for baskisk selvstændighed. HB kæmpede for baskisk selvstændighed og socialisme. HB fik gennem de tyve år mellem 10-18 % af stemmerne i det sydlige Euskal Herria (den spanske del), de har haft valgte medlemmer af både det spanske parlament, parlamenterne i Gasteiz og Iruña, kommunalråd og i en periode også i EU-parlamentet. Da de hverken anerkendte det spanske overherredømme eller Baskerlandets deling, deltog de ikke i det politiske spil i det spanske parlament og heller ikke i fuldt omfang i de to regionale parlamenter. I det spanske parlament mødte de kun op ved særlige lejligheder, f.eks. for at stemme mod Maastricht-traktaten. I byrådsarbejdet deltog de derimod i fuldt omfang, og havde også en del steder borgmesterposten. Simpelt hen fordi de nogen steder fik tæt på halvdelen af stemmerne.

I 1997 blev HB's ledelse på 22 medlemmer kollektivt idømt 7 års fængsel for i valgkampen i 1996 at ville have vist en video hvor ETA fremlagde sit fredsforslag: «Demokratisk Alternativ» (se ETA). HB samlede til nogen af deres største demonstrationer efter fængslingerne, med tæt på 100.000 i Bilbo's (Bilbao's) gader. De 22 blev først frigivet i juli 1999, efter at en appelret havde erklæret dommen fra 1997 for forfatningsstridig.

Op til valget i 1998 til parlamentet i Gasteiz, som styrer de tre provinser Gipuzkoa, Bizkaia og Araba, overvejede den spanske regering åbenlyst at forbyde HB. På den baggrund valgte bevægelsen at danne en ny valgblok under navnet Euskal Herritarok (Baskiske Borgere). HB fortsatte som organisation og var også den helt afgørende kraft i EH, som dog også samlede andre baskiske venstrekræfter. EH fik det hidtil bedste valg for den baskiske venstrefløj - med 18% af stemmerne.

HB har fra starten haft sit udgangspunkt i KAS-alternativet som også har været grundlaget for ETA og en række andre politiske organisationer. HB har ikke deltaget i den væbnede kamp, men har kæmpet for de samme mål med andre midler. De har anerkendt den væbnede kamps betydning og ikke villet tage stilling til enkeltaktioner. På den baggrund er de blevet beskyldt for at være «ETA's politiske gren», hvilket de ikke betragter sig selv som. HB ser sig selv som en del af samme befrielsesbevægelse - i bred forstand - som ETA og en række andre organisationer.

HB har ikke været organiseret som er traditionelt parti, men som en bevægelse uden et egentligt medlemskab. I HB's lokale enhed - komité - kunne alle i princippet møde op og deltage. Her koordineredes kampen inden for forskellige områder, både den folkelige kamp og den parlamentariske. Disse lokale komiteer valgte repræsentanter til regionale og landsdækkende ledende organer. HB holdt således ikke kongresser, men spredte debatten ud lokalt, når større politiske beslutninger skulle drøftes.

J.K.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 12/5 2004

Læst af: 31.156