Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Guld

Guld er et grundstof, der findes i begrænsede mængder i naturen. Det er et blødt, sejt, glansfuldt og tungt metal med særdeles stor modstandsdygtighed overfor kemiske stoffer. Disse specielle fysiske egenskaber bidrog til, at guld allerede i oldtiden blev anvendt til smykker og som byttemiddel (se Penge).

Guld har gennem tiderne haft en speciel plads i folks bevidsthed. Det skyldes delvist metallets egenskaber og dets sjældne forekomst. Men dets særstilling er også blevet udviklet gennem dets plads i religionen, religiøse symboler, sagn, mytologi - altså psykologiske og irrationelle forhold.

Fra gennem flere tusinde år at have være et byttemiddel i handlen med varer, fungerede guldet fra 1600 tallet som en «garantimiddel» for værdien af pengesedler. Guldet blev opbevaret hos guldsmede. Ejeren fik en kvittering, der efterhånden udviklede sig til forløberen for vor tids pengesedler. Gennem 1600 og 1700 tallet delte guldet rollen som værdimål med sølvet. I 1800 tallet blev guld imidlertid efterhånden enerådende. England etablerede en såkaldt guldstandard i 1816. Med England som det dominerende handels- og finanscenter og pundet som den dominerende internationale valuta, fulgte de fleste lande mellem 1870 og århundredeskiftet Englands eksempel.

Den klassiske guldstandard var gældende frem til 1. Verdenskrig. De enkelte landes valutakurser var fastlagte med et ringe udslagsrum overfor guldet. Den økonomiske politik var i høj grad orienteret mod at opretholde de etablerede kurser. Langt hen ad vejen blev dette anset for en national æressag og desuden som et spørgsmål om tillid til det økonomiske system. Udlevering af guld mod indlevering af sedler var et system, der i vid udstrækning var baseret på tillid, idet den totale seddelmængde oftest var langt større end guldbeholdningen. Guldets psykologiske rolle var fundamental. «Panik» eller en tillidskrise blandt folk således at alle ville have guld for pengesedler ville føre til, at systemet brød sammen. Omvekslingen måtte ophæves eller der ville opstå kaos.

Det endelige sammenbrud for den klassiske guldstandard udløstes af den 1. Verdenskrig. De fleste lande ophævede da pligten til at udlevere guld mod sedler. Bindingen til guld blev også i vid udstrækning løsnet ved, at seddelomløbet i de fleste lande blev kraftigt øget. Bl.a. for at financiere krigsvirksomhed. Efter den 1. Verdenskrig forsøgte de fleste lande igen at knytte deres valutaer til guldet. Den store depression i den kapitalistiske verden efter 1929 førte imidlertid igen til sammenbrud i guldstandarden.

Udviklingen i guld prisen 1968-98. Priserne (0-700) er i US$ pr. ounze. Da valutasystemet brød sammen i 1971 var guldprisen 30 US$/ounze. I hver af de konjunkturelle kapitalistiske kriseperioder er guldprisen steget.

Ingen lande råder i dag over en ren klassisk guldstandard. Indirekte spiller guldet dog fortsat en vis rolle for den internationale valuta, idet USA har forpligtet sig til at indfri alle krav, som valutamyndighederne i andre lande måtte stille for omveksling af dollar til guld udfra «legitime monetære hensigter». Nøjagtigt hvad der ligger i denne formulering er dog aldrig blevet klarlagt. I 1971 var presset mod dollaren efterhånden så stærkt, at præsident Nixon offentliggjorde, at USA ikke længere var villig til at opretholde adgangen til at omveksle dollar til guld. Siden da har de Vestlige lande forsøgt at gennemføre en «demonetarisering» af guldet, bl.a. ved en øget satsning på såkaldet «papirguld» - de Specielle Trækningsrettigheder (SDR - Special Drawing Rights). Men dette er gået meget langsomt. Tilliden til guld er fortsat stærk, og en række store industrilande foretrækker fortsat at beholde en betydelig del af deres internationale reserver i guld. Guld indtager således fortsat en slags guddommelig rolle i det internationale pengesystem. Guld eksisterer som noget, folk kan tro på eller at have tillid til, samtidig med at dets reelle egenskaber er begrænset til at være et metal med en smuk glans, der kan formes til smukke smykker.

Først i slutningen af 90'erne er de udviklede kapitalistiske lande i større omfang begyndt at sælge ud af deres guld - med guldproducenten Australien i spidsen. Udsalget afspejler, at der ikke længere eksisterer nogen sammenhæng mellem et lands økonomiske styrke og dets guldbeholdning. Selv centralbankchefer og regeringer erkender i dag, at en stats økonomiske formåen i stedet er knyttet til dets produktionsapparat - evnen til at producere varer der kan omsættes nationalt og internationalt.

O.G.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 79.688