Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 24.057
: :
Gjøstein, Anna
Left
Rocks
2024-10-28 20:34

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Anna Gjøstein
Anna Gjøstein

Gjøstein (1866-1956), norsk socialistisk kvindepolitiker. Hun var født og opvokset i Kristiania (Oslo), men det meste af hendes voksne liv tilbragte hun i Stavanger, hvor hun boede med sin mand, Johan Gjøstein - kendt skolemand og politiker. Anna Gjøstein er specielt kendt for sit arbejde i tilknytning til den socialistiske kvindebevægelse. Hun var blandt andet initiativtager til den første kvindelige arbejderforening i Stavanger og var forkvinde i den til 1910. Hun var også med til at stifte Stavanger kvindelige hermetikarbejderforening og Stavanger kommunale husmoderskole, der blev startet i 1912. Gjøstein var også aktiv udover det lokale plan. Fra 1907 til 1912 var hun som kvindeforbundets repræsentant, korrespondent for den internationale socialistiske kvindebevægelse med hovedsæde i Tyskland. I 1907 og 1910 deltog hun som kvindeforbundets udsending i de internationale kvindekonferencer i Stuttgart og København, der blev ledet af Clara Zetkin. I tiden 1905-1913 var Anna Gjøstein medlem af Stavanger kommunalstyre, og i 1927 var hun med til at igangsætte Mødrehygiejnekontoret i Stavanger og var forkvinde for det til 1940.

Som medlem af Arbejderpartiets kvindeforening gik Gjøstein først og fremmest ind for oprettelsen af husmoderskoler. Men i tiden 1900 til 1913 var hun også en vigtig bidragsyder i kampen for kvindernes stemmeret - både som foredragsholder og som organisator. Hun skrev også en række artikler i kvindeforbundets tidsskrift (fra 1909) «Kvinden», senere «Arbejderkvinden».

Gjøsteins politiske synspunkter lå gennem hele hendes politiske liv indenfor den moderate fløj af partiet. Allerede på et tidligt tidspunkt (1903) talte hun for samarbejde med den borgerlige kvindebevægelse. En holdning der i øvrigt ikke vandt særlig støtte blandt de socialistiske kvinder. Ved partisplittelsen i 1921 gik hun med ind i Norges Socialdemokratiske Arbejderparti, selv om hun atter blev medlem af Arbejderpartiet i 1927, da fløjene igen blev samlede i et parti. Efter dette tidspunktet arbejdede hun for Arbejderpartiet gennem dets lokale parti- og kvindeorganisation.

K.F.

Litteratur

K. Flatøy: Arbejderpartiets Kvindeforbund 1901-14, Trondheim 1975.
T. Thorleifsen og S. Syvertsen: Kvinner i strid, Oslo 1946.