Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Kvinder
Verden  .  Europa  .  Danmark
Organisation  .  Bevægelser  .  Græsrodsorganisationer  .  Fred & militærnægtere
     .  Uddannelse  .  Studenterorganisationer
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur
   .  Politisk  .  Parti  .  Hovedbestyrelsesmedlem
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Anarkisme
     .  Venstresocialisme
    .  Reformistisk  .  Socialdemokrati
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 40.134
: :
Eriksen, Inge
Left
Rocks
2024-11-02 05:54

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Inge Eriksen

Inge Eriksen (1935-). Dansk forfatter. Født 22. oktober 1935 i Skørping. Eriksen har en bred arbejdsmæssig baggrund fra arbejde på avis, hotel, økologisk landbrug, antikvariat, mejeri, byplantegnestue og som lærer i folkeskolen. Siden 1975 har hun arbejdet som fuldtids forfatter.

Eriksen flyttede i 1962 fra Ålborg til København og var frem til 72 politisk aktivist. Først som partiløs i Studentersamfundet. Fra midten af 60'erne til dets opløsning i maj 68 var hun international sekretær i foreningen. Disse år rummede en bred vifte af aktiviteter fra studiekredse til debatmøder og fester. Eriksen fik inspiration fra fredsforskningsseminar i Oslo og voldsomme oplevelser under en international konference i Moskva i sensommeren 64, hvor hun deltog som eneste partiløse dansker. Begivenhederne er delvist beskrevet i hendes senere bog, Sommerfuglens vinge I.

Eriksen gik ind i VS ved partiets dannelse, blev i foråret 68 valgt til hovedbestyrelsen og af Information døbt blomsterbarn. I sommeren 68 blev hun ansat på partikontoret og måtte derfor trække sig fra hovedbestyrelsen. Hendes medlemsskab havde sin basis i Farum partiforening, hvis medlemmer profilerede sig som stærke modstandere af leninistiske strukturer og partidisciplin. Det kunne bl.a. aflæses i spritduplikerede tegneserier, der blev udsendt i en lind strøm. Især VS-kongresavisen, Folkets truthorn var en succes. Bladet Kommunikation blev solgt på gaden og indeholdt bl.a. introduktioner til østtyske dissidenter. Blomsterbørnenes sidste publikation fra 1970 - På vej mod ekstraparlamentarisme - indeholder et repræsentativt udvalg af artikler og overvejelser fra de turbulente år. Inden da havde Eriksen dog meldt sig ud af VS i protest mod de leninistiske stramninger i partiet. Det skete i 1969. I stedet koncentrerede hun sig om sin læreruddannelse, der blev afrundet i 1973. Den var krydret med en vis faglig aktivisme som lærerstuderende, samt mange og ofte lange rejser.

Lærergerningen varede dog ikke længe. I 1975 debuterede hun som forfatter med Kællinger i Danmark sammen med Jytte Rex. Allerede fra slutningen af 60'erne havde hun skrevet en række artikler til aviser og tidsskrifter om fredsforskning, film, science fiction samt japansk og mellemøstlig litteratur. I 1976 romandebuterede hun med Victoria og Verdensrevolutionen. Den første del af en tematisk trilogi om politisk kamp, arbejde og kærlighed. De to andre romaner i trilogien er, Fugletræet (1979) og Silkehavet (1981). I 1983-89 udsendte hun science fiction tetralogien om historieløshed: Rummet uden tid: Luderen fra Gomorra, Nord for tiden, Dinosaurernes morgen og Paradismaskinen. I starten af 90'erne vendte hun tilbage til samtidsromanen med Hjertets femte kammer (1992) og Hertuginden (1995). Har endvidere skrevet en række andre romaner, fire dramaer, essaysamlinger og bidraget med noveller og digte til en række antologier. Er vendt tilbage til den politiske roman og skriver på en trilogi om tiden efter murens fald: Sommerfuglens vinge: Tørvegraverne (1997) og De rumænske bøfler (1999).

Eriksen har bevaret sin antiautoritære eller egentlig anarkistiske indstilling fra 60'erne og har siden slutningen af 80'erne været passivt medlem af Socialdemokratiet.

A.J.