Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Latinamerika  .  Chile
Arbejde  .  Videnskab  .  Naturvidenskab  .  Medicin  .  Læge
   .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker  .  Præsident
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Marxisme
    .  Reformistisk  .  Socialdemokrati
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 54.134
: :
Allende Gossen, Salvador
Left
Rocks
2024-10-04 18:02

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Salvador Allende

Allende (1908-1973), Chiles præsident i folkefronten (Unidad Populars) regering, 1970-1973. Dræbt ved militærkuppet 11. september 1973. Uddannet læge. Allerede aktiv i chilensk politik fra slutningen af 1920'erne. En af grundlæggerne af det chilenske socialistparti i 1933. Sundhedsminister i Folkefrontsregeringen i 1938. Efter 2. Verdenskrig stillede Allende op som præsidentkandidat for brede venstrealliancer både i 1952, 1958, 1964 og 1970. I 1958 manglede Allende blot 30.000 stemmer for at vinde valget.

Først i 1970 lykkedes det venstrefløjen at vinde. Med 36,3 % af stemmerne var Allende valgets sejrherre og blev indsat som landets præsident i november 1970, efter at CIA og højrekræfterne i Chile havde forsøgt at hindre hans indsættelse. Allende blev i de vestlige massemedier fremstillet som verdens første valgte marxistiske præsident og kom snart til at stå i en særlig position blandt den tredje verdens ledere. Allende førte en meget aktiv reformpolitik i sin første tid som præsident. De fleste af det socialistiske regeringsprograms reformer blev gennemført, og balancepunktet i chilensk politik og økonomi begyndte at tippe bort fra det borgerligt-kapitalistiske samfund. Reaktionen mod Allendes politik var meget kraftig. Bl.a. blev Chile mødt med kreditboykot og chikane af kobberhandelen fra USA's side. Efterhånden som de hjemlige problemer tårnede sig op, og under indtryk af en stadig mere aggressiv højrereaktion på den ene side, og en splittet venstrefløj på den anden, valgte Allende at forsøge at finde frem til forskellige typer kompromiser med militæret og de kristelige demokrater for at undgå et blodigt kup. Dette lykkedes i en periode. Men efter venstrefløjen ved valget i marts 1973 viste, at den trods store økonomiske og administrationsmæssige problemer i Chile havde øget sin tilslutning siden 1970, samlede højrereaktionen sig. Med støtte fra USA var militærkuppet uundgåeligt. Efter sin død er Allende blevet et symbol på den folkelige kamp i Latinamerika. Hans sidste ord om at: «min indsats har bestået i at skrive historiens første side. Mit folk og Amerika vil skrive resten», er siden blevet stående som «kamerat-præsidentens» testamente.

S.Han.

Dokument

Allendes sidste tale til det chilenske folk udsendt over radioen samtidig med at præsidentpaladset blev bombet 11. september 1973

Allendes tale kunne ikke afspilles

Landsmænd

Dette er sikkert sidste gang, jeg henvender mig til jer. Luftvåbnet har bombarderet alle Radio Portales og Radio Corporacións sendere. Mine ord er ikke fyldt af bitterhed, men af skuffelse; de er også den moralske fordømmelse af dem, der har svigtet den ed, de har afgivet: Chiles soldater, officerer på høje kommandoposter og admiral Merino, der har udnævnt sig selv; senor Mendoza, den foragtelige general, der endnu i går forsikrede om sin troskab og sin loyalitet mod regeringen og som ligeledes selvbestaltet har udnævnt sig til generaldirektør for carabineros. Over for disse kendsgerninger kan jeg kun sige et til arbejderne: Jeg giver ikke efter. Jeg står over for et historisk valg, og jeg vil ofre mit liv for at være loyal over for mit folk, og jeg kan forsikre jer at jeg er forvisset om, at det frø, vi har sået i tusinder og atter tusinder af chileneres ædle sind, aldrig vil kunne forhindres i at spire. De er stærke, de kan undertvinge folket, men det er hverken med forbrydelser eller med magt, sociale processer kan holdes tilbage. Historien tilhører os. Det er folkene, der skaber den.

Arbejdere i mit fædreland, Det ligger mig på sinde at takke jer for den loyalitet og den tillid, I altid har udvist over for en mand, der kun var loyal. I har været fortolker af de store aspirationer efter retfærdighed, der i sine erklæringer har forpligtet sig til at respektere forfatningen og loven og som er forblevet tro mod dette løfte. Dette er de sidste øjeblikke, i hvilke jeg kan henvende mig til jer, for at I kan drage lære af begivenhederne. Udenlandsk kapital og imperialisme i forbund med reaktionen har skabt det klima, i hvilket de væbnede styrker har brudt med deres traditioner, der fastholdtes af Schneider og på ny energisk bekræftedes af kaptajn Arayat, begge ofre for de samme sociale kræfter, for de samme folk, der i dag venter på at genvinde magten med mellemmændenes hjælp for at fortsætte med at forsvare deres egne interesser og privilegier. Jeg henvender mig først til den jævne kvinde i vort land, til bondekvinden som troede på os, til arbejderkvinden, som ydede mere arbejde, til moderen, som vidste, at vi arbejdede for hendes børns vel. Jeg henvender mig til medlemmer af de liberale erhverv, som optrådte som patrioter, til dem som for få dage siden fortsatte kampen mod det oprør, der lededes af de Palacio de La Moneda, de professionelle fagforbund, klasseforbundene, for at forsvare de fordele det kapitalistiske samfund yder et fåtal af dem. Jeg henvender mig til de unge, til dem, der har sunget, til dem, der har stillet deres ungdom og deres kampånd til rådighed . Jeg henvender mig til Chiles mænd, til arbejderen, til bonden, til den intellektuelle, til dem, som vil blive forfulgt. For fascismen har allerede eksisteret længe i vort land: i de terroristiske attentater, mineringen af broer og jernbaner, ødelæggelsen af rørledninger. For tavsheden hos dem, der skulle have bekæmpet dette, vil historien dømme dem. Radio Magallanes vil sikkert blive bragt til tavshed, og budskabet vil ikke nå jer. Lige meget. I vil fortsat høre den, jeg vil altid være med jer, og jeg vil efterlade mig mindet om en værdig mand, der over for de arbejdendes loyalitet. Folket bør forsvare sig, men ikke ofre sig. Folket bør ikke lade sig knuse og tilintetgøre, men heller ikke lade sig ydmyge. Arbejdere i mit fædreland. Jeg tror på Chile og dets fremtid. Andre chilenere vil komme efter os. I disse mørke og bitre øjeblikke, da forræderiet fuldbyrdes, skal I vide, at før eller senere meget snart vil der påny åbne sig store veje, ad hvilke værdige mænd vil gå for at opbygge et nyt samfund.

Leve Chile!

Leve Folket!

Leve arbejderne!

Disse er mine sidste ord og jeg er forvisset om, at mit offer ikke vil være forgæves, jeg er forvisset om, at det vil være en moralsk lære, der vil fordømme troløsheden, fejheden og forræderiet.