Læst af 9.580  

Césaire, Aimé

Aimé Césaire

Césaire (1913-), digter og politiker fra det franske oversøiske departement Martinique. En ø i Caribien overvejende befolket af sorte. Césaire voksede op i forholdsvis beskedne kår og drog efter studier i Paris tilbage til Martinique, hvor han ved siden af sin gymnasieundervisning drev en intens politisk aktivitet. Han blev en markant anfører for de franske Antillers ret til at udvikle sig uafhængigt af Frankrigs økonomiske og kulturelle imperialisme - i overensstemmelse med befolkningens rødder i afrikansk kultur. I 1956 brød Césaire med det franske kommunistparti, som han anklagede for at gå kolonialismens ærinde og ikke give de oversøiske områder de nødvendige muligheder for selvstændighed. Han grundlagde sit eget parti, le Parti Progressiste Martiniquais, som i modsætning til de mest yderligtgående tilhængere af fuld selvstændighed, går ind for autonomi for de franske Antiller. Césaire har længe været borgmester i øens hovedby, Fort-de-France og deputeret i den franske Nationalforsamling.

Césaire er ophavsmand til det litterære og filosofiske begreb «négritude». Han startede sin litterære produktion med «Cahier d'un retour au pays natal» (Optegnelser fra en rejse til fædrelandet), 1939, et selvbiografisk værk, som i en blanding af surrealistisk poesi og rytmisk prosa skildrer udviklingen i Césaires oprør mod Vesten, hans identifikation med den sorte race og fremhævelsen af racens egenart - négritude. Surrealismen præger også digtsamlingerne som udkom i perioden 1946-61 og tragedien «Og hundene takkede», 1956, mens konkrete historiske og dagsaktuelle begivenheder danner udgangspunktet for hans senere skuespil.

M.N.

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)