Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Kvinder
Verden  .  Europa  .  Frankrig
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur
   .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Køn  .  Feminisme
    .  Humaniora  .  Filosofi
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 6/2 2006
Læst af: 84.119
: :
Beauvoir, Simone de
Left
Rocks
2024-02-23 06:05

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Simone de Beauvoir

Simone De Beauvoir (1908-86) fransk eksistentialistisk filosof, forfatter og feminist. I sin selvbiografi En velopdragen ung piges erindringer fra 1958 beskriver hun sin opvækst i en familie, der tilhører det bedre borgerskab i Paris. Efter gymnasiet begyndte de Beauvoir at studere filosofi ved École Normale Supérieure i Paris. Her hun mødte Jean-Paul Sartre, som hun livet igennem havde et nært forhold til som fagfælle, ven og elsker. Sammen med Sartre var hun med i kredsen omkring tidsskriftet Le temps moderne, og var hermed i høj grad med til at præge tidens intellektuelle og politiske klima. Hun var aktiv på den politiske venstrefløj bl.a. i Algeriets befrielseskamp og senere i den nye kvindebevægelse. Efter sine studier var hun en årrække gymnasielærer, men stoppede for at leve af sine skriverier. Foruden sine filosofiske værker: En tvetydighedens moral ,1947, Det andet køn, 1949 og Eksistentialisme og den borgerlige snusfornuft 1966 skrev hun en lang række skønlitterære romaner, bl.a. Mandarinerne, 1966.

I sit filosofiske hovedværk Det andet køn udformer hun en sammenhængende analyse af kvinders situation i et patriarkalsk samfund. En af hovedtankerne er, at «man ikke fødes som kvinde, man bliver det». At være kvinde er ikke noget på forhånd fastlagt. Der findes ikke noget evigt kvindeligt, ingen kvindelig natur, der på forhånd bestemmer, hvad kvinder er eller ikke er. Dette er en formulering af den eksistentialistiske tese, at eksistensen går forud for essensen, hvilket vil sige at mennesket på grund af sin frihed skaber sig selv i og med de valg det træffer gennem livet. Der er ingen på forhånd fastlagt menneskelig natur. Kvindeligheden er hermed for de Beauvoir en social konstruktion, skabt af de normer og kvindebilleder, der findes i samfundet.

Et andet centralt punkt for de Beauvoir er kategorien det andet. Det andet refererer i den traditionelle filosofi til det fremmede, det anderledes og dermed også til kvinderne. Manden er den der har magten til at definere, og han definerer sig selv som subjektet, som det væsentlige, og overfor står kvinden som objektet, det ikke-væsentlige, det andet. Kategorien det andet har altid eksisteret i den menneskelige bevidsthed. Når vi møder fremmede, opfatter vi dem som de andre. Vi sætter os selv som subjekter og dem som objekter. Men det andet, objektet, ser også sig selv som subjekt og sætter os som objektet. Problemet er her ifølge de Beauvoir, at kvinden ikke har mulighed for at sætte sig selv som subjekt, hun er af den patriarkalske verden begrænset til at være objekt, den anden.

For yderligere at illustrere, hvordan kvinden fastholdes i sin kønsrolle, bruger de Beauvoir det eksistentialistiske begrebspar transcendens-immanens. Mennesket er frit og vil hele tiden overskride, transcendere de givne forhold det lever under. Det realiserer sig selv ved at sætte sig nye mål og herved nå ud over sig selv. For at kunne realisere friheden er det vigtig hele tiden at bevæges sig mod en ikke afsluttet fremtid. Stagnerer bevægelsen henfalder subjektet til immanens, en forbliven i sig selv. Subjektet degraderes til noget tingsagtigt, en væren-i-sig. Her står kvinden i en konflikt. På den ene side er kvinder mennesker og sætter derved sig selv som subjekter, med mulighed for at træffe valg og transcendere og på den anden side fastholder mænd dem i immanensen og i rollen som det andet. Dette er hvad de Beauvoir kalder kvindens drama.

De Beauvoir analyserer ikke blot kvindens stilling, men giver også nogle konkrete bud på strategier for frigørelse. En af de vigtigste strategier er, at kvinder skal deltage i det samfundsmæssige liv på lige fod med mænd. Kvinder må gøre op med den traditionelle kønsrolle, bl.a. ved at sige nej til ægteskab og børn, som er med til at fastholde kvinder i en undertrykt rolle. Først da kan mænd og kvinder stå overfor hinanden som subjekt-subjekt og ikke som subjekt-objekt. Hun sagde selv nej til det traditionelle kvindeliv, hun giftede sig aldrig, men levede i forskellige kærlighedsforhold. Hun fik heller ikke børn. I starten af 1970'erne, var hun i kampen for fri abort medunderskriver på en erklæring til den franske regering, om at hun havde fået en illegal abort.

De Beauvoirs analyse af kvinders stilling og det patriarkalske samfund har haft en umådelig indflydelse bl.a. på den nye kvindebevægelse, og på udformningen af en feministisk filosofi. Mange har taget hendes tanker til sig, og lige så mange har kritiseret hende. Et af kritikpunkterne har været, at hun ville have, at kvinder skulle blive lige som mænd. Hun har frasagt sig de traditionelle kvindelige egenskaber som f.eks. omsorg og i stedet sat mandlige værdier. En ikke afsluttet diskussion som stadig kan få bølgerne til at gå højt blandt feminister.

G.P.

Litteratur

Simone de Beauvoir: Det andet køn, Tiderne Skifter, København, 1977
Simone de Beauvoir: En velopdragen ung piges erindringer, Vintens Forlag, København, 1985
Simone de Beauvoir: En tvetydighedens moral, Det lille forlag, 1997