Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 32.207
: :
Vegetation
Left
Rocks
2024-03-03 07:38
2024-03-02 07:18

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Et synonymt dansk ord for vegetation er plantedække. Man kan tale om vegetation både på land, i ferskvand og i havet. Ordet bliver også ofte ukorrekt anvendt om fastsiddende dyr.

Vegetationen er med få undtagelser grønne planter, som udfører fotosyntese. Den er betingelsen for alt liv. Viden om vegetationen, botanik og botanisk økologi, er derfor centrale videnskaber både alment og i samfundsmæssig og politisk sammenhæng. Kendskab til de madreserver og overlevelsesmuligheder som forskellige vegetationstyper kan byde på, har haft en centralt plads i menneskets historie, og her ofte været afgørende for liv eller død.

Vegetationen sætter sit stærke præg på landskabet. Ord og udtryk for vegetationstyper er i alle kulturer blevet benyttet som stednavne. Vegetationen her afgjort nomadens trækveje og bondens dyrkning af jorden. De første bykulturer følger stort set en bestemt vegetationstype: Floddale med årlige oversvømmelser. Og efterhånden som bykulturen udtynder den oprindelige vegetation, former bymennesket en ny vegetation - både uden- og indendørs. Men mange er ikke særlig tilfredse med denne udvikling og søger derfor ud til den naturlige vegetation - i ferier og i fritiden. Båndet mellem mennesket og vegetationen er vanskelig at bryde.

Vegetationen bliver inddelt og defineret på mange forskellige måder. I global målestok inddeler vi jorden i vegetationsbælter: Tropisk regnskov, savanne, steppe, ørken, kratskov (maqui) i Middelhavsområdet, vinterkolde skove, tundra. Indenfor hvert vegetationsbælte finder vi højdebælter. Det er overvejende temperaturen som afgør, hvorledes disse vegetationsbælter går.

Indenfor hvert vegetationsbælte og højdebælte finder vi forskellige varianter af plantesamfund, som er afhængige af en række uorganiske miljøfaktorer, som adgangen til vand, sollys, temperatur, vind, snedække, jordstruktur, mineraltilgang. (Se Økologi.) De forskellige plantesamfund her meget forskellig artssammensætning og produktion. Artssammensætningen kan derfor fortælle os ret så sikkert, hvor stor produktionsevne (bonitet) et område har. Når et moderne industrisamfund skal løse sine store arealproblemer, og samtidig i størst muligt omfang bevare naturressourcerne, kommer man derfor ikke udenom en kortlægning og værdisætning af vegetationen.

Vegetationen er sjældent stabil over et større område. Som regel vil der optræde variationer af hovedtypen i en mosaik over området. Bjergegne, stepper og ørkenstrækninger har den mest homogene vegetation. Gran- og fyrreskoven kan på afstand se ud til at være tæt og jævn over store områder, men den sparsomme plantevækst i skovbunden kan afsløre store variationer i bonitet. Derfor vil en vegetationsanalytiker lægge hovedvægten på bundvegetationen og ikke på træerne, når han klassificerer skovområdet.

Den mere klassisk videnskabelige vegetationsanalyse arbejder med forskellige inddelinger: Klasse, som står for en grovinddeling, primært efter træart: Granskov, fyrreskov, sumpskov, løvskov, birkeskoven. Klasserne bliver derefter inddelt i forbund - f.eks. skandinaviske granskove og tundra-granskove. Hvert forbund bliver så atter inddelt i associationer - f.eks. lyngrig granskov, højstaude-granskov.

Den praktiske og mere målrettede vegetationsanalyse ved landbrugs- og skovskolerne gennemfører ikke en så striks inddeling. Når en forstmand taler om en bestemt skovtype, ligger dette begreb nær det mere videnskabelige begreb association.

H.Sæ.

Litteratur

L. Hämet-Ahti: Zonation of the Mountain Birch Forests in Northern Scandinavia, Helsinki 1963.
O. Hesjedal: Vegetationskartlegging, Jorddirektoratet, As 1970.