Israel og myten om 'selvforsvar' (ucensureret version). David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden. Det handler ikke om selvforsvar men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Samtidig fordømmer han USA's og EU's totale mangel på moral og opbakning til Israels folkemord.
STOP ISRAELS FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!
I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har myrdet over 11.000 civile (heraf 4.500 børn). Dertil kommer tusinder der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer.
Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.
Israel har siden 7/10 kastet 12.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.
Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 6 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).
FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.
FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.
K.K. Steincke
(Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA)
Steincke (1880-1963), dansk socialdemokratisk politiker, uddannet som cand.jur. i 1906,
ansat i Frederiksberg Kommune (1907-21), de sidste 4 år som kontorchef i kommunens
fattigvæsen.
Allerede i sin studietid var han blevet medlem af Socialdemokratiet.
Han blev medredaktør af de socialdemokratiske diskussionsklubbers blad Socialisten
(1903-14) og var i 1913-19 medlem af partiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Han
udgav en lang række skrifter og udsendte i 1920 det skelsættende værk «Fremtidens
forsørgelsesvæsen».
I 1918 blev han medlem af Landstinget, og her sad han frem til 1952. Han gjorde sig
specielt bemærket som jurist og socialpolitiker. Han var justitsminister (1924-26) og
socialminister (1929-35) og var ansvarlig for gennemførelsen af den store socialreform i
1933. Han var atter justitsminister i 1935-39 og i 1950. I 1939 trådte han ud af
regeringen efter en strid med statsminister Th. Stauning.
Hans indsats på det socialpolitiske område - specielt socialreformen i 1933 - skabte
grundlaget for udviklingen af den socialdemokratiske velfærdsstat.
