Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 8.866
: :
Møller, Katti Anker
Katti Anker Møller
Katti Anker Møller

Møller (1868-1945), norsk kvindesagspioner. Katti Anker Møller og hendes ni søskende voksede op i et ansporende og frigørende miljø på Sagatun, Norges første folkehøjskole, startet og drevet af Mix og Herman Anker. Hun tog såkaldt guvernanteeksamen, men giftede sig i 1889 med fætteren Kai Møller, godsejer på Torsø. Parret fik tre børn.

Det var i længden ikke nok for hende selv at leve i et lykkeligt ægteskab og have frigjort sig fra de uplanlagte fødslers byrde. Hun ville lindre den nød, som hyppige fødsler medførte for så mange kvinder - særligt de fattige. Kontakterne med Venstrepolitikere opmuntrede hende til at gå ud i debatten. Fra 1906 rejste hun rundt og holdt foredrag om «Ugifte mødre» og «Det uægte barns retsstilling». Foredrag der for sin tid var meget dristige. Dette bidrog til at rejse en opinion, der støttede Johan Castbergs - hendes svogers - kamp for de såkaldte castbergske børnelove, der blev vedtaget af Stortinget i 1915. Med disse love fik børn der var født udenfor ægteskab, samme ret til faderens navn og samme arveret som børn i ægteskabet.

Hendes næste felttog gjaldt abortlovgivningen, som hun angreb første gang i 1915 i foredraget «Moderskabets frigørelse». Civilisationen burde nu være nået så langt, at den «egentlige kvindesag» skulle kunne rejses: «Moderskabets frigørelse, børneproduktionen under kultur, kvindens selvbestemmelsesret over sin egen krop.» Gennem formuleringer som disse og gennem «barselshjemudstillingen» i Oslo i maj 1916 udløste hun virkelig storm og blev udsat for grove angreb - også fra kvindeligt hold. Hun fortsatte ufortrødent arbejdet for hjem for ugifte mødre, bedre jordmoderuddannelse, kommunale husmoderskoler med mødrefag m.m.

I 1919 kom hun med et endnu mere udfordrende foredrag (trykt som brochure af Arbejderpartiet): «Kvindernes fødselspolitik». Det gjaldt nu «tilegnelsen af det tekniske herredømme over livets kilder», dvs. prævention. Hun blev angrebet af opinionsdannere som Marie Michelet og Sigrid Undset og fik mest støtte fra kvinderne i arbejderbevægelsen. Det var også sammen med dem, hun fik startet mødrehygiejnekontorerne. Det første blev åbnet den 30. april 1924 i Oslo. Katti Anker Møller var formand i bestyrelsen de første ti år. Kontoret havde til formål bl.a. at «give sagkyndig vejledning i brugen af uskadelige svangerskabsforebyggende midler og forhandle, eventuelt at dele dem ud.»

Katti Anker Møller oversatte og udgav Marie Stopes brochure «Et brev til de stræbsomme mødre», der blev solgt til fordel for mødrehygiejnekontoret i Oslo. I 1931 udgav hun «Paragraf 245 belyst ved menneskelige dokumenter». En rystende samling breve om de lidelser som kvinder blev påtvunget gennem fødsler og flere børn, end de kunne klare. I hendes arkiver findes 8.500 sådanne breve.

I abortspørgsmålet mødte hun en hårdnakket modstand, som også hendes efterfølgerne i kampen har fået at føle. Men hun nåede at opleve, at kvindernes byrder i mange henseender blev lettere.

H.C.

Litteratur

T. Mohr: Katti Anker Møller - en banebryter, Oslo 1968.