| |
|
|
|
|
|
|
|
| Gunnar Myrdal |
Myrdal (1898-87), svensk samfundsforsker og socialdemokratisk
politiker. FN tjenestemand med økonomiske rådgivningsopgaver i
udviklingslande. Gift med Alva Myrdal.
Gunnar Myrdal fik i 1974 Nobels mindepris i økonomi. Han
forsøgte at sammenknytte økonomisk teori og sociologi i analyser
af sociale problemer og underudvikling. Dette gør ham til en uortodoks økonom. Hans
tidligste arbejder i 1920- og 1930'erne var knyttet til pris- og pengeteori, samt
finanspolitik. Han udviklede imidlertid hurtigt en stærk utilfredshed med det han
opfattede som forsøg på at fremstille økonomisk teori som «værdineutral». Han lagde
derfor stærk vægt på at præsentere den værdiopfattelse, der lå til grund for hans
økonomisk-politiske konklusioner. Dermed kom forhold der traditionelt ikke har haft plads
indenfor økonomisk teori stadig mere i forgrunden i Myrdals arbejder:
Samfundsinstitutioner, fattigdom og underudvikling. Dette gælder i udpræget grad hans
mest kendte arbejder: «An American Dilemma. The Negro Problem and Modern Democracy»
(1944), «Asian Drama: An Inquiry into the Poverty of Nations» (1968) og «Politisk
manifest om världsfattigdomen» (1970).
Myrdal døde i 1987.
O.G.
Sidst ajourført 1/5 2001 |
| |
|
|
|