Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Kvinder
Verden  .  Nordamerika  .  USA
Organisation  .  Bevægelser  .  Græsrodsorganisationer  .  Køn  .  Kvindeorganisationer
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur
    .  Kunst  .  Kunstform  .  Maleri
   .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Køn  .  Feminisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 35.392
: :
Millett, Kate
Left
Rocks
2024-11-02 05:54

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Kate Millett
Kate Millett

Millet (1934-), nordamerikansk feminist. Kate Millet blev født i St. Paul, Minnesota, arbejdede som billedhugger og som universitetslærer, bl.a. ved Columbia Universitetet, hvorfra hun blev fyret, efter at hun var blevet en kontroversiel person. Hendes doktorafhandling i engelsk litteratur blev i 1970 udgivet som bog med titlen «Sexual Politics». Især på grund af tidspunktet - akkurat da den nye kvindebevægelse i USA var begyndt at få opmærksomhed i massemedierne - blev bogen meget kendt og udbredt både i USA og i mange andre lande. Den regnes af mange som et af den nye feminismes hovedværker. Størst generel interesse har kapitel 2, hvor forfatteren undersøger magt- og dominansforholdene under patriarkalske samfundsforhold. Størstedelen af bogen er et forsøg på at beskrive den kulturelle udvikling i perioden 1830-1960 ved hjælp af litterære eksempler, men er skæmmet af en del unøjagtigheder.

Millet har senere bl.a. interesseret sig for de prostitueredes situation; Hun udgav i 1971 «The Prostitution Papers» og lavede dokumentarfilmen «Three Women». Hun har desuden udgivet selvbiografien «Flying» i 1975 og «Sita», en selvbiografisk nøgleroman om et lesbisk forhold. Som teoretiker for den nye kvindebevægelse har Kate Millet muligvis fået en mere central plads end hun egentlig fortjener sammenlignet med f.eks. Shulamith Firestone, forfatter af «The Dialectics of Sex», 1970. Millet har i langt højere grad været en «offentlig person», bl.a. fordi hun på et tidligt tidspunkt åbent stod frem som biseksuel.

S.Ny.