Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Khaled, Leila

Leila Khaled

Leila Khaled (1944-), palæstinensisk kvindelig politiker, marxist og organisator. Medlem af den palæstinensiske befrielsesorganisation PFLP.

Khaled blev født 9. april 1944 i Haifa i Palæstina. I april 1948 flygtede familien til Libanon fra den zionistiske terror, der lagde grunden for oprettelsen af staten Israel. 7-800.000 palæstinensere blev fordrevet fra Palæstina af zionisterne - den såkaldte Nakba. Khaled voksede derfor op i den fattige bydel Dahyia i det sydlige Beirut. Hun huskede, at hendes forældre altid gentog spørgsmålene: «»hvorfor lever vi sådan» og «hvornår kan vi vende hjem»? FN vedtog i december 1948 resolution 194, der giver alle de fordrevne palæstinensiske flygtninge ret til at vende hjem, men som alle andre internationale resolutioner er den blevet ignoreret af Israel.

16 år gammel sluttede hun sig til den pan-arabiske Arabiske nationalistiske Bevægelse, der var blevet oprettet af den kristne læge og politiker George Habash i slutningen af 40'erne. Flere af hendes søskende var allerede medlemmer. Efter Israels erobringskrig i 1967 blev den palæstinensiske sektion skilt ud og blev til Folkefronten for Palæstinas Befrielse (PFLP).

Under Israels erobringskrig i 1967 erobrede terrorstaten også Østjerusalem, Vestbredden og Gaza, hvor der boede flere millioner palæstinensere. FN pålagde Israel at rømme de besatte områder, men Israel ignorerede som sædvanligt det internationale samfund. Det blev klart for de palæstinensiske politiske ledere, at de hverken kunne regne med den arabiske verden eller verdenssamfundet når det gjaldt opfyldelsen af deres ret til at vende hjem til deres besatte land. Palæstinas befrielse var helt op til palæstinensernes egne bestræbelser.

Frem til 1969 var Khaled lærer og arbejdede i Kuwait.

Flykaprer

Khaled trådte ind på verdensscenen, da hun 25 år gammel i august 1969 anførte kapringen af TWA fly 840. PFLP havde fået efterretninger om, at Israels ambassadør i USA, Yitzhak Rabin var med flyet og besluttede at kapre flyet for at bruge ham til en fangeudveksling. Rabin var ikke med flyet, men kapringen fortsatte. Khaled beordrede piloten til at flyve over Haifa, og for første gang i 21 år genså hun sin fødeby - fra flere kilometers højde. Flyet landede i Damaskus, Syrien. PFLP kommandoen sprængte spidsen af flyet af og overgav sig derefter til de syriske myndigheder. Kommandoen havde fået skarpe instrukser om ikke at skræmme eller skade besætning eller passagerer. I flyterminalen talte Khaled til passagerer og besætningsmedlemmer:

Jeg brugte Shadia Abu Ghazalehs navn for at komme med fly 840. [Hun var PFLP medlem og var blevet martyr i 1968]. Det var for at fortælle verden om de kriminelle overgreb Israel foretager mod vort folk, og for at vise at de ingen forskel gør på mænd, kvinder og børn. Samtidig bruger de deres propagandaapparat til i jeres presse at påstå, at det er os der angriber deres «uskyldige» kvinder og børn og hvor «bestialske» vi er. I skal vide, at vi også elsker børn, og at vi ikke retter vores våben mod dem. Vi bortførte fly 840 fordi TWA er et af de største amerikanske flyselskaber, der beflyver Israel, og fordi det er et amerikansk fly. USA's regering er Israels vigtigste støtte. Det forsyner Israel til udryddelse af os. Det giver zionisterne skattefri US$. Det støtter Israel på internationale konferencer. Det støtter dem på enhver tænkelig måde. Vi er imod USA, fordi det er et imperialistisk land.

Syrerne tilbageholdt 6 israelske passagerer, der havde været med flyet. De 2 sidste af disse blev først løsladt i december, efter Israel havde løsladt 71 syriske og egyptiske krigsfanger. PFLP kommandoen blev tilbageholdt og løsladt uden sigtelser i oktober. Aktionen var en fiasko for PFLP i den forstand, at det ikke lykkedes at få frigivet PFLP fanger fra de israelske koncentrationslejre. Den satte nok fokus på det palæstinensiske folks lidelser, men i de vestlige medier blev de portrætteret som «terrorister».

I september 1970 deltog Khaled i en ny flykapring. Hun var allerede verdenskendt efter 1969 kapringen og gennemgik derfor 6 plastikoperationer i Libanon for at forandre sine ansigtstræk så meget, at hun kunne undgå genkendelse. Denne gang var det El Al fly 219 fra Amsterdam til New York der blev kapret. Kapringen slog fejl. Hendes medkaprer blev dræbt og flyet gik ned i London, hvor Khaled blev arresteret. Kapringen var del af en stor PFLP aktion, hvor 4 andre fly blev kapret og bragt til landing i Jordan. Mens flyene blev sprunget i luften, blev besætninger og passagerer i første omgang taget som gidsler. Som svar på kapringerne erklærede den jordanske kong Hussein landet i undtagelsestilstand og lod militæret angribe de palæstinensiske flygtningelejre. Massakrerne fik senere navnet Sorte September. Efter 14 dages massakrer blev der indgået en aftale, hvor Khaled og 3 PFLP medlemmer i schweizisk fængsel blev udvekslet mod de tilfangetagne passagerer og besætningsmedlemmer. Kapringerne var umiddelbart en endnu større fiasko end den i 1969, fordi palæstinenserne i Jordan blev udsat for massakrer og gjorde det muligt for kong Hussein yderligere at distancere sig fra palæstinenserne og alliere sig med Israel og Vesten. Den satte dog gang i solidaritetsarbejdet med Palæstina i resten af verden og det fokus der var sat på Israels besættelse af Palæstina var med til at bane vej for, at PLO's formand Yasir Arafat i 1974 blev inviteret til at tale for FN i New York. Samtidig vedtog FN en resolution, der med udtrykkelig henvisning til Palæstina slog fast, at under besættelse er modstand - også væbnet modstand - fuldt legitim.

PFLP gav i 1972 afkald på gennemførelse af flybortførelser.

Leila Khaled fotograferet af en af passagererne under flykapringen i 1969. Som Che Guevara der var blevet henrettet af CIA 2 år tidligere, blev Khaled øjeblikkeligt et ikon, der blev malet på mure og plakater overalt i verden. Khaled selv brød sig ikke om denne personfiksering. Hun mente det fjernede fokus fra det egentlige tema: palæstinensernes ret til deres land. Ligesom Cuba spillede en vigtig symbolsk rolle for hende, slog hun fast at der var klare paralleller mellem befrielseskampen i Palæstina og kampene i bl.a. Kurdistan og Sydafrika.

Khaled var på Israels dødsliste og var derfor i flere år efter 1970 på stadig flugt, men besluttede i 1973 at slå sig ned i den palæstinensiske Shatila flygtningelejr i Beirut, hvor hun gik ind i kvindeorganisationen General Union of Palestinian Women (GUPW). Men hun var fortsat på terrorstatens dødsliste. Hun kom hjem juleaften 1975, blot for at finde sin søster og dennes kæreste dræbt. Det var hende selv, der havde været målet.

I 1978 rejste hun til Moskva for at studere historie. Her mødte hun Fayez Hilal (1950-2023), der ligeledes var medlem af PFLP og studerede medicin. De blev kærester, blev gift og fik i 80'erne de to drenge Badar og Bsahar.

På grund af den stadig mere tilspidsede situation i Libanon, rejste hun i 1980 tilbage og blev ansat på PLO's kontor i Beirut.

Med hendes ikonagtige status var hun hyppig taler på internationale konferencer rundt om i verden. Det ændredes efter 11/9 2001, hvor USA og Europa lancerede deres «krig mod terror». PFLP og de andre palæstinensiske organisationer blev sat på EU's og USA's terrorlister, mens de egentlige zionistiske terrorister i Israel fik massive massive tilskud fra USA og EU. Khaled fik ikke længere visa til indrejse til EU eller Australien og gik over til at deltage pr. videolink. Også dette fik terrorstaten sat en stopper for. I 2020 skulle hun have deltaget i en konference på San Francisco State University via Zoom, men zionisterne fik hindret, at Zoom, Youtube eller Facebook blev brugt til hendes deltagelse.

Det danske band Magtens Korridorer gav i 2005 en af deres sange hendes navn. De danske myndigheder fortsatte deres sabotage af, at hun kunne besøge Danmark.

To af «verdens farligste terrorister», Leila Khaled og Nelson Mandela mødtes i Sydafrika i 2006. «Farlige», altså for Vesten. I resten af verden var de ikoner for modstand og befrielse.

Mens Vesten gik i sort var Khaled fortsat en kærkommen gæst i det Globale Syd. Hun besøgte mange gange Sydafrika, der spillede en vigtig rolle i støtten til den palæstinensiske modstandskamp. I 2006 mødtes hun med Nelson Mandela. Hun besøgte ligeledes mange gange Venezuela, hvor hun bl.a. mødtes med Hugo Chavez.

Khaled sad i PFLP's centralkomite og i det Palæstinensiske Nationalråd. Hendes base var Amman i Jordan, hvor hendes børn også boede.

I marts 2025 fik Khaled en hjerneblødning.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 25/10 2025

Læst af: 21