 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Shamir, Yitzhak
 |
| Den zionistiske terrorleder Yitzak Shamir |
Yitzhak Yezernitsky (1915-2012), polsk zionistisk terrorist og premierminister i Israel.
Yezernitsky var søn af Perla og Shlomo Yezernitsky, der ejede en læderfabrik. Han blev født i landsbyen Ruzhany i Bialystok-Grodno i det østlige Polen, nu Hviderusland. Han studerede jura på universitetet i Warzawa, hvor han også sluttede sig til den højreradikale zionistiske ungdomsbevægelse Betar, der blev styret af den højreradikale zionist Ze'ev Jabotinsky.
Jurastudiet blev ikke afsluttet, for i 1935 flyttede han til Palæstina. Her udskiftede han sit polske efternavn med det mere militante Shamir, der betyder «en torn der stikker» eller «en sten der kan skære i stål». I Palæstina sluttede han sig til Jabotinskys terrororganisation Irgun, der bekæmpede den britiske kolonimagt og den palæstinensiske befolkning. I starten af 2. Verdenskrig brød han sammen med Avraham Stern ud af Irgun og dannede terrorgruppen Lehi. De var utilfredse med, at Irgun ikke ville fortsætte terroraktionerne mod det britiske militær, da verdenskrigen gik i gang. Stern og Shamir skrev til Hitler med et forslag om, at de skulle fortsætte terroraktionerne mod briterne. Til gengæld skulle Nazi-Tyskland støtte Lehi. Nazisterne svarede angiveligt aldrig på forslaget. Der ville ellers have været tale om et fornuftsægteskab, for nazisterne ville have jøderne ud af Europa, og Zionisterne ville have dem til Palæstina.
Shamir blev arresteret af briterne i 1941 og Stern blev få måneder senere dræbt. Shamir blev derefter sammen med Eliyahu Giladi leder af Lehi. Shamir trænede medlemmerne af terrororganisationen og organiserede den i celler for at styrke sikkerheden. I 1943 lod han Giladi henrette, efter denne havde foreslået en yderligere radikalisering af Lehi og henrettelse af David Ben-Gurion.
Efter henrettelsen af Giladi bestod Lehis ledelse af Shamir, Nathan Yellin-Mor og Israel Eldad.
Både Lehi og Irgun var stærkt inspirerede af den irske befrielseskamp mod den britiske besættelse 30 år tidligere. Shamir antog selv dæknavnet Michael efter den irske befrielsesleder Michael Collins.
I 1944 planlagde Shamir henrettelsen af den britiske minister for Mellemøsten, Lord Moyne. Han blev henrettet af Lehi terrorister i november i Cairo. Moyne blev udvalgt til likvidering, fordi Shamir anså ham som den ansvarlige for restriktionerne på jødisk udrejse til Palæstina.
Begge Shamirs forældre og søstre blev dræbt i Polen under Holocaust.
 |
| Britisk efterlysning af Lehi terroristerne Yaakov Levstein (Eliav) til venstre, Yitzhak Yezernitzky (Shamir) midten, og Natan Friedman-Yelin (Yellin-Mor) til højre. |
| 1/5 1942 |
Vejsidebombe. Forsøg på at dræbe den britiske kriminalkommissær Geoffrey J. Morton, der få måneder inden havde dræbt Avraham Stern. Lehi havde lavet en vejsidebombe der bestod af 60 stænger dynamit. Den blev bragt til sprængning, da en bil med Morton, hans kone og en sikkerhedsvagt passerede. De undgik at blive dræbt fordi bilen var i gang med at overhale en cyklist og derfor var trukket ud på vejen, men de blev såret. |
|
| 28/1 1944 |
Bombeattentat. Fejlslagent forsøg på at sprænge St. George Katedralen i Jerusalem i luften, mens markisen af Douro blev gift med datteren af den britiske general Douglas McConnel. |
|
| 14/2 1944 |
Henrettelse. To britiske konstabler blev dræbt da de forsøgte at hindre Lehi terrorister i at sætte plakater op i Haifa. |
|
| 13/3 1944 | Henrettelse. Lehi henretter en britisk kriminalinspektør i Ramat Gan. | |
| 19/3 1944 | Henrettelse. Lehi henretter 2 britiske politifolk og sårer en tredje i Tel Aviv, efter en af deres egne samme dag var dræbt af kriminalpolitiet under forsøg på arrestation. | |
| 23/3 1944 | Henrettelse. Lehi henretter en politimand i Jerusalem og sårer en anden. | |
| 8/8 1944 | Henrettelsesforsøg. Lehi forsøger at henrette Harold MacMichael og dennes kone. Han er højkommissær for Palæstina og Transjordan. De er tæt på at blive dræbt, mens såres kun. Det sker samme aften hvor en anden indsættes som højkommissær. Det er det 7. attentatforsøg rettet mod ham. De fleste udført af Lehi. | |
| 29/9 1944 | Henrettelse. Lehi henretter kriminalinspektør Thomas James Wilkin. Han var chef for den Jødiske Division og Geoffrey J. Mortons højre hånd (se ovenfor). | |
| 6/11 1944 | Henrettelse. Lehi henretter Lord Moyne i Cairo. Han er briternes øverste chef i Mellemøsten. Moynes chauffør bliver også dræbt. Mordet udløser klapjagt på zionistiske terrorister. Morderne fanges og henrettes. | |
| Oktober 1945 - August 1946 | Haganah, Irgun og Lehi går sammen i det operative fællesskab, Den jødiske Modstandsbevægelse. Det sker på foranledning af Jewish Agency. | |
| 1/11 1946 | Bombeattentater og henrettelser. Haganah, Irgun og Lehi gennemfører i fællesskab terrorangreb på jernbanerne overalt i Palæstina. Samtidig sprænger de 3 britiske patruljebåde i luften i Jaffa havn. | |
| 27/12 1946 | Bombeattentater. Irgun og Lehi gennemfører bombeattentater rettet mod de britiske politistationer i Jerusalem og Haifa. 10 dræbes og 12 såres- | |
| 1946 | Brevbomber. Lehi sender brevbomber til en lang række britiske politikere, bl.a. Sir Stafford Cripps, Ernest Bevin og Anthony Eden. | |
| 26/2 1946 | Irgun og Lehi angriber 3 britiske flybaser og ødelægger snesevis af fly. | |
| 25/4 1946 | Henrettelse. Lehi angriber en parkeringsplads i Tel Aviv, der benyttes af det britiske militær og henretter 7 britiske officerer. De plyndrer briternes biler og udlægger miner. | |
| 17/6 1946 | Lehi angriber et jernbaneværksted i Haifa. | |
| 9/9 1946 | Henrettelser. Lehi sprænger en bygning i luften i Tel Aviv og dræber 2 britiske officerer. Den britiske politimand T.G. Martin, der havde genkendt og arresteret Yitzhak Shamir henrettes nær hans hjem i Haifa. | |
| 1947 |
Brevbomber. Lehi sender flere brevbomber til USA's præsident Harry Truman. De opdages af personalet, fordi flere tilsvarende brevbomber var sendt til britiske politikere. |
|
| 12/1 1947 |
Bombeattentat. Lehi angriber en politistation i Haifa med en lastbil fyldt med sprængstoffer. 2 britiske og 2 palæstinensiske politifolk dræbes. 140 såres. |
|
| 23/4 1947 |
Bombeattentat. Lehi sprænger et tog i luften udenfor Rehovot. Attentatet dræber 5 britiske officerer, 2 palæstinensere og et 3 årigt barn. |
|
| 25/4 1947 |
Bombeattentat. Lehi sprænger en britisk politistation i luften. Det koster 5 britiske politifolk livet. |
|
| 15/5 1946 |
Henrettelser. Lehi henretter 1 britisk politimand og 2 soldater i et baghold. 7 såres. |
|
| 4/6 1947 |
Brevbomber. 8 brevbomber sendt af Lehi og adresseret til højtstående britiske politikere og embedsmænd opdages i London. En af modtagerne var den britiske premimierminister Clement Attlee. I Haifa dræber Lehi en britisk soldat. |
|
| 28/6 1947 |
Henrettelser. Lehi henretter 3 britiske soldater og sårer 2 der venter i kø udenfor et teater i Tel Aviv. 1 dræbes og flere såres ved angreb på et hotel i Haifa. |
|
| 29/6 1947 |
Henrettelsesforsøg. Lehi sårer 4 britiske soldater ved et angre på stranden ved Herzliya. |
|
| 3/9 1947 |
Brevbombe. En brevbombe sendt af enten Irgun eller Lehi sprænger i den militære postsortering i London og sårer 2 postansatte. |
|
| 26/9 1947 |
Bankkup. Lehi røver en bank og dræber 4 britiske politifolk. |
|
| 13/11 1947 |
Bombeattentat. Lehi smider granater ind i cafe, dræber 1 britisk soldater og sårer 27. |
|
| 19/11 1947 |
Henrettelser. Lehi gennemfører summarisk henrettelse af 5 palæstinensiske mænd i landsbyen Arab al-Shubaki. Lehi tror, mændene har sladret til det britiske efterretningsvæsen. |
|
| 25/12 1947 |
Henrettelser. Lehi skyder og dræber 2 britiske soldater på en cafe i Tel Aviv. |
|
| 4/1 1948 |
Bombeattentat. Lehi bringer en lastbil fyldt med sprængstoffer til sprængning ved den palæstinensiske spejderbevægelse al-Najjadas hovedkvarter i Jaffa. 15 palæstinensere dræbes og 80 såres. |
|
| 29/2 1948 |
Henrettelser. Lehi minerer toglinien udenfor Rehovot. 28 britiske soldater dræbes. 35 dåres. |
|
| 3/3 1948 |
Bilbombe. Lehi bringer bilbombe til sprængning i Haifa og dræber 11 palæstinensere. |
|
| 31/3 1948 |
Henrettelser. Lehi minerer toglinien udenfor Binyamina. 40 palæstinensere dræbes og 60 såres. |
|
| 9-11/4 1948 |
Massakre. Irgun og Lehi gennemfører i fællesskab massakren i landsbyen deir-Yassin nær Jerusalem. 107 palæstinensere henrettes. |
|
| 3/5 1948 |
Brevbombe. Lehi sender brevbombe til den britiske major Roy Farran. Den åbnes af hans bror Rex der dræbes. |
|
| 17/9 1948 |
Henrettelse. Lehi angriber iklædt deres IDF uniformer angriber FN mægler Folke Bernadottes bil, mens den kører gennem det vestlige Jerusalem. Bernadotte og den franske officer André Serot der sidder ved siden af ham dræbes. |
|
| 28/10 1948 |
Massakre. Lehi og Irgun angriber landsbyen al-Dawayima og henretter flere hundrede palæstinensere. |
|
| Et lille udpluk af Lehis terroraktioner. Terrorgrupperne Haganah, Irgun og Lehi fusionerede til ZOF (aka IDF) i 1948, der fortsætter terrorangrebene på palæstinensere og andre zionisterne definerer som «fjender». | ||
I juli 1946 blev Shamir atter arresteret af briterne. Den britiske politiløjtnant T.G. Martin genkendte Shamir pga. dennes buskede øjenbryn. Lehi opsporede og henrettede Martin to måneder senere. Shamir blev sendt til Eritrea og interneret af briterne. Få måneder senere flygtede han og 4 Irgun medlemmer fra fængslet gennem en tunnel de havde gravet. Det lykkedes dem at nå frem til Khartoum, hvor borgmesteren hjalp dem på deres videre flugt til fransk Somaliland. Her blev de arresteret af de franske myndigheder, men det lykkedes Shamir at komme videre til Frankrig, hvor han fik «politisk asyl». Efter terrorstatens selvstændighed i maj 1948 lykkedes det ham at komme tilbage til Israel.
Allerede i april 1948 havde Irgun og Lehi i fællesskab gennemført massakren i den palæstinensiske landsby Deir Yassin, der kostede mindst 107 palæstinensere livet. På samme måde som Hitler havde ønsket at rense Europa for jøder, ønskede de zionistiske terrorister at rense Palæstina for palæstinensere. Massakren og tilsvarende i andre palæstinensiske byer var med til at sende 7-800.000 palæstinensere på flugt ud af deres land. Den såkaldte Nakba (katastrofen).
Efter oprettelsen af den zionistiske terrorstat gik de 3 zionistiske terrororganisationer Haganah, Irgun og Lehi sammen og dannede ZOF (aka IDF). I september 1948 henrettede de FN's udsending Folke Bernadotte for at sabotere FN's fredsplan. Terrorstaten gav få måneder senere terroristerne der havde begået attentatet amnesti.
På baggrund af sine terrorerfaringer arbejdede Shamir i 1955-65 for den zionistiske terrororganisation Mossad. Han var ansvarlig for dets operation Damokles i 1962, der henrettede tyskere der var involverede i Egyptens missilprogram. Terroraktionerne blev gennemført både i Tyskland og Egypten. Shamir forlod Mossad i 1965 i protest mod politisk indgriben mod terrororganisationens aktioner.
I 1969 meldte han sig ind i Begins højreradikale Herut parti og i 73 blev han valgt til Knesset for Likud, hvor Herut var den største komponent. I 77 blev hans parlamentsformand og i 80 udenrigsminister. Da Begin i 1983 trådte tilbage, overtog Shamir posten som premierminister. Fra 1984 og de følgende 8 år skiftedes han med arbejderpartiets Shimon Peres om at varetage premierministerposten i de to partiers koalitionsregering.
Terrorstaten havde til stadighed brug for mere kanonføde og for at vokse. Shamir lagde derfor i slutningen af 1980'erne pres på USA for at få det til at indstille udstedelsen af visa til jøder fra Sovjetunionen. Shamir ville have dem til Israel i stedet. Han gik så vidt som at kalde de sovjetiske jøder der forsøgte at komme til USA for «forrædere» eller «afhoppere». USA gav til sidst efter for det israelske pres, og fra slutningen af 1989 emigrerede 1 million russere fra Sovjetunionen til Israel.
I september 1989 blev Shamir spurgt af en journalist fra Jerusalem Post, om det ikke forundrede ham, at trods det faktum at der næsten ikke var en eneste jøde tilbage i Polen, var landet stadig stærkt anti-semitisk. Premierministeren svarede: «De får det ind med modermælken. Det er dybt forankret i deres tradition og mentalitet». Udtalelsen udløste en diplomatisk krise med Polen, som det tog begge lande flere år at bilægge.
For at få de arabiske lande over på USA's side under den første Golfkrig i 1991 måtte USA love, at der blev gennemført internationale fredsforhandlinger for at skabe fred mellem zionisterne og Palæstina. Shamir var imod fred, og det var først efter USA's præsident Bush havde truet med ikke længere at ville støtte terrorstatens genbosættelse af 1 million jøder fra Sovjetunionen økonomisk, at Shamir bøjede sig og deltog i Madrid fredskonferencen i september 91. Det lykkedes ham dog at sabotere konferencen, der endte resultatløst.
Likud tabte parlamentsvalget i 1992 og Shamir trak sig i 93 fra lederposten i partiet. I 1996 vandt Benjamin Netanyahu valget for Likud og blev premierminister. Shamir anså ham for så slap, at han i 1998 meldte sig ud og støttede et endnu mere højreradikalt parti. Han kom dog tilbage i 2001, efter Ariel Sharon havde vundet magtkampen i Likud og var blevet ny premierminister.
Sidst ajourført: 27/9 2025
Læst af: 30.322